De søde ønskedukkebabyer fik hurtigt en masse tilbehør, og dukkemødrene samlede og ønskede sig disse Ønskedukketing til jul og fødselsdage, og ih, hvor blev der leget… Ja, og samlelysten er nu fortsat blandt alle de mange voksne samlere. Heldigvis, for nu kan jeg vise jer en del af de mange søde ting, de små Ønskedukkebabyer boltrer sig i. Tak til Lene Byfoged, Lilian Skou og Tove Laursen, Anita Berg og Inger Marri Pedersen for jeres bidrag til krydderi på denne artikel, som er med til at give alle et indtryk af de forskellige former for tilbehør, som findes til Ønskedukkerne.
En af Lilian Skovs Rosebud-Ønskebabyer i originalt tøj !Lene Byfogeds 32 cm lange vippe er fra serien ”Bambusmøbler” til Ønskedukkerne!
Mange flotte og fine Ønskedukketing blev fremstillet dels af L.P,.Legetøj,, v/Lars-Peter Nielsen, Odense, som fra 1965 til 1971 fabrikerede dukketilbehør i Bøgetræ til dukkerne, serien bestod af bl.a. senge, borde, gynge, legeborde, skabe, pusleborde og meget mere.— fortællingen om L.P. legetøj følger i næste Ønskedukke-artikel— dels som de populære møbler, kaldet bambusmøbler, (senge, vipper, gynger, høj stol og andre spændende ting), som hovedsageligt blev hjemmefremstillet, bl.a. har legetøjssamleren Bentha Skovgaards svigerfar lavet disse møbler og hendes svigermor syet hynder etc. til dem. Og endelig fremstillede Legetøjsfabrikken Vibo, i Silkeborg v/Rudolf Nielsen fra ca. 1949 til ca. 1976 ting af plastic til Ønskedukkerne, her kunne du bl.a. få dukkevogn, klapvogn, dukkesenge borde, stole, gynger, vipper og meget andet godt. De nævnte firmaer eksisterer ikke længere. (Det senere åbnede (1992) firma Vibo-Leg i Viborg v/Jørgen Kirkegaard har ingen relation til legetøjsfabrikken Vibo i Silkeborg. ”Det nye Vibo-firma” fremstiller trælegetøj til dukkerne, bl.a. dukkevogne og senge).
Høj stol fra Bambusmøbleserien – Tak til Tove Laursen for lån af foto!Etageseng fra Bambusmøble-serien – Tak til Tove Laursen for lån af foto)!
Desværre har jeg ingen speciel historie om Bambusmøblerne, som blev hjemmefremstillet mange forskellige steder, men alle kender de dejlige senge, gynger, vipper, høje stole og meget mere, som således går under Fællesbetegnelsen Bambusmøbler – og skulle nogle af jer have en historie om denne serie, ville jeg meget gerne høre den, således at den kan komme med i mine beretninger om Ønskedukkerne og deres store udstyr.
Som sammenligning en seng fra Vibo, begge typer er typiske barnesenge fra dengang, ligheden er tydelig. Tak til Anita Berg for bruge af dette foto!
En kort beretning om Vibo, Silkeborg: firmaet er oprettet af Rudolf Friedrich Nielsen, der fra ca. 1949 til 1976 producerede plastic-tilbehør til dukkerne. Tilbehøret blev fremstillet af metaltråd, træ, plastic og voksdug. Tingene blev lavet i traditionelle farver, dvs. i rødt, blåt, gult og grønt. Nogle af materialerne til trælegetøjet, bl.a. de mange forskellige hjultyper, stammede fra Lego, – derfor kan du f.eks. på nogle dukkevogne og cykler finde Lego-mærket indridset – .idet Lego som bekendt stoppede med at fabrikere trælegetøj i 1960, hvorefter Vibo købte restlageret. Hjulene på både dukke– og klapvogne kan være af forskellige type, ligesom der på nogle af gyngerne og klapvognene er farvevarianter på tværstængerne. Mit gæt er, at man har brugt én lagerfarve op, før man startede på den næste. Man var i det hele taget økonomisk på Vibos fabrik og brugte, hvad man havde på lager, hvad du f.eks. kan se på skabene og kommoderne, hvis håndtag kan være udformet af plastic, eller metalstifter, eller riller til skydelåger. Tilbehør af stof blev syet af de såkaldte hjemmesyersker, derfor findes disse ting i enormt mange forskellige udgaver og farver.
Også gyngen her er fra Bambusmøbel-serien. Stativet findes også med to gynger. Tak til Tove Laursen for brug af foto!
Før glansperioden med Ønskedukkerne producerede Vibo de dejlige røde dukkevogne, trillebøre og trækvogne, som mange af os har haft som små, og da interessen for Ønskedukkerne blegnede, gik man tilbage til produktionen af trælegetøjet). Da stifteren af Vibo, Rudolf Nielsen, afgik ved døden i 1980 lukkede firmaet, og maskinparken blev solgt. Der var desværre ingen til at videreføre foretagendet.
Som du vil se af denne katalogside, , er Ønskedukkeserien fra Vibo fantastisk alsidig! Læg især mærke til teltet og soveposen (sådan ting blev syet af de mange tilknyttede hjemmesyersker). Tak til Inger Marri Pedersen for billedet!
Vibo var en succes inden for legetøjsverdenen, alle kendte produkterne, og enhver Legetøjshandler eller– forretning havde Vibo-effekter på lager— heldigvis er mange af de omfattende kataloger bevaret, således at vi alle kan gå på jagt efter den eller de ting, vi lige netop savner til vore Ønskedukker. Du kan via Statsbiblioteket og dit lokale bibliotek låne kataloger til gennemsyn, hvor du til eget brug kan få kopier af tegninger/billeder af de effekter, du efterlyser. Lige som du bl.a. via lokalhistoriske arkiver kan få indsigt i mange oplysninger om Ønskedukkernes tilbehør.
Til slut takker jeg Lilian skov for fotos af dine søde Rosebud-dukker: Køretøjerne er fra Vibo: Rød og blå barnevogn, rickshaw-køretøj og trehjulet cykel!
I fortsættelse af beretningerne om Ønskedukkebabyerne gælder det nu
”Skildpadde”-Ønskerdukkerne fra 1963 til1972.
Ønskedukkefeberen bredte sig hurtigt blandt samlerne, og i forbindelse med Vandelmessen iden 30.april 2000 udstillede vi vore Ønskedukker med tilbehør, dvs. både Rosebud– og Skildpaddedukker i drenge– og pigeversion, og selvfølgelig skal I se dette billede (da Nordisk Duikketidende dengang blev trykt i sorthvidt, er billedkvaliteten ikke i top.
Dukkerne betegnedes også som Lykke Baby Ønskedukker og blev fremstillet af Rhenische Gummi– und Celluloidwarenfabrik, Mannheim, Tyskland. Dukkerne var mærket i ryggen med det kendte Skildpaddemærke i rude samt tallet 16 eller 16/18 og var 16 cm m høje. (På grund af Skildpaddelogoet kaldte man forståeligt nok alle firmaets dukker for skildpaddedukker, hvorfor firmaet seneere har taget navneforandring til ”Schildkröt/Skildpadde”). Dukkerne blev lanceret under navnet ”Pummelchen” (buttet baby).
Nogle af dukkerne har desuden et tal bag det ene øre, og ofte blev jeg spurgt om forskellen, og om en dukke med talmærke bag øret var mere værd. Da jeg nogle år efter var på en dukkerejse bl.a. med besøg på fanrikken, spurge jeg forretningsføreren, hvad forskellen var på dukker med og uden talmærke bag øret. Det vidste hun ikke, men ville undersøge det nærmere. Og senere fik jeg svaret: ”Nogle af firmaets værkførere havde kørt serier med nummer bag øret nærmest for at gøre sig bemærket, men værdien af dukkerne var akkurat den samme!” Dette svar har jeg senere offentliggjort i Nordisk Dukketidende, men det er da lige som et kuriosom at eje Ønskedukker både med og uden nummer bag øret.
Baby Lykke-skildpaddedukken blev som nævnt produceret af Rheinische (Schildkröt) fra 1963 til ca. 1972. I 1963 lukkede A/S J. Kofods Fabrik (Køgedukkefabrikikken). Selskabet blev købt af Poul Andreasen, Søborg (Poul Andreasen A/S), som lancerede Ønskedukkerne i Danmark fra 1964 til ca. 1972 under firmanavnet A/S J. Kofods fabrik i Valby.
Ønskedukkerne blev stadig produceret på fabrikken i Tyskland og solgtes via licens i Danmark fra omtalte firma: A/S J.Kofods Fabrik v/Poul Andreasen (Poul Andreasen var på et tidspunkt genbo til mine forældre, og vi fik selvfølgelig en god snak om dukker). De første Lykkepiger, der solgtes i Danmark, havde varenummer 1663-00.
Ønskedukker (skildpadde) på hver sin pottestol (Tak til Lilian Skov for lån af foto)!
Måske I alle husker annonceringen af dukkerne på bagsiden af Anders And Bladet (Anders And & Co.), om den hvide pigedukke uden hårog iført strikket tøj til kr. 6,50. Hun fandtes også med lyst hår, i svøb og sengegaveæske til hele kr. 8,85, samt helt uden tøj og hår til kun kr. 4,50. Luksusudgaven var en hvid dukkepige med lyst hår, iført kjole og kyse og i sengegaveæske til kr. 9,85.
Og selvfølgelig fik dukkerne nyt forårstøj, hele 25 forskellige modeller, og det reklamerede A/S J. Kofods Fabrik naturligvis ved annonce i Anders And & Co,.
Med og uden paryk – 2 af Lilian Skovs søde Skildpadde-Ønskebabyer. (Tak for lån af foto)!
Revolutionerende var det, da fabrikken i 1970 præsenterede ”Ønskedukken som rigtig dreng”. Hvid eller sort (neger) dukkedreng uden tøj til kr. 7,85.
Sådan kan ønskedukkerne beskrives (tak til Anna-Marie Nielsen): Siddende hvide pigebabyer med drejeligt blødt vinylhoved og mærket på ryggen med skildpadde i rude, 16 eller 16/18. malede blå øjne, brune øjenbryn, rød mund og lyst hår, eller lyst nylonhår. Lukkede (knyttede) hænder, fri tommel– og pegefinger. Dukken som dreng med sin lille tap fandtes ikke med nylonhår, men så ellers ud som pigen..
De små negerbabyer så ud som de hvide, blot var de mørkebrune med malede gulbrune øjne, mørke øjenbrun, rød mund og sort hår. Pigerne fandtes desuden med sort nylonhår.
Under min forskning vedrørende Ønskedukkerne fik jeg en dukkehistorie fra min gode veninde, samleren Birthe Nielsen i Rødding, der som et led i fortællingen om sine dukker sendte mig foto af en ønskedukke mærket CHK. Dukken ligner fuldstændig de andre i størrelse og udformning. Kroppen er i hård plastic, arme og ben i mindre hård plastickvalitet, og hovedet af blødt plastic med påsyet paryk. Dukken er underligt fladhovedet, skrev Birthe, men det skyldtes nok alderen. Dengang spurgte jeg, om der var læsere, som havde sådanne dukker, også som negerdukker, men fik ingen reaktioner, måske nogle af jer alligevel ejer en sådan dukke? (Der vil senere komme artikler om danske dukker, deriblandt CHK-dukkerne)!
Hjerteligt Tak til Anna-Marie Nielsen for dine oplysninger om Skildpadde-Ønskedukkerne, samt til Lilian Skov for fotos af dukkerne.
Lige et lille PS: Mange af jer kan sikkert se, at skildpadde-Ønskedukkerne minder ganske meget om Strampelchen – Skildpaddebayen, som få i større udgaver – den historie får du en anden gang.
De små 16 cm babydukker — ønskedukkerne – er evigt aktuelle og et samlerobjekt så det batter. Jeg har tidligere skrevet om de små babydukker i Nordisk Dukketidende, og er nu af flere samlere blevet opfordret til igen at dele mine oplysninger med jer.
Da der er ganske mange oplysninger, deler jeg derfor deres historie i flere afsnit og starter her med Rosebud-dukkerne… Men allerførst vil jeg sige tak til Lilian Skov for de mange fotos, du har sendt mig til fri afbenyttelse. Lilian har en forrygende samling af dukker, bl.a. Danmarks største samling af Magasins Dukke Lise, men også ønskedukker fra både Rosebud og Schildkröt/Skildpaddedukkerne – tidligere kendt under Rheinische Gummi– und Celluloidwarenfabrik! Desuden tak til Anna-Marie Nielsen, der i sin tid foretog meget grundig research angående Ønskedukkerne.
Rosebud-babyerne er af plastic og blev som bekendt produceret af Rosebud Dolls i England (omkring 1950-52) under navnet Thumsuck Babyes (tommefinger-suttende babyer, de var 6” – godt 15 cm høje og mærket på ryggen med Rosebud, made in England.
En af Lilians Rosebud-Ønskedukker i originalt tøj !
De små babyer fandtes både som hvide og som negerdukker (sidstnævnte betegnelse er man ikke glad for i dag, men kalder dem eksotiske eller mørklødede dukker, men dengang var de negerdukker, og alle elskede sine dukker lige højt, enten de var hvide eller sorte.
De hvide havde blå lukkeøjne og påmalet lysebrunt hår, mens negerdukkerne naturligvis havde brune øjne og sort påmalet hår. Begge typer fandtes desuden med krøllet, lyst henholdsvis sort nylonhår De mørke dukker kunne variere i farven fra lys til mørkebrun. Begge typer var helt ens i udformning med samme lukkede højre hånd og opadvendte tommelfinger, mens venstre hånd er åben.
Allerede i 1940erne og i 1950erne kunne man købe Babyønskedukker fra Østen, også disse er af plastic og ca. 15 cm høje. Nogle var mærkede, andre ikke. En hvid dukke kunne f.eks. have lyseblå lukkeøjne med sorte vipper og hul i munden til sut, lukkede eller åbne hænder og opadvendt tommelfinger, nogle af dukkerne er mærket Made in Hong Kong, andre som sagt desværre umærkede. Dukkerne lignede nærmest til forveksling de europæiske Ønskedukker og fandtes både med påmalet hår og med nylonparyk. .
Dukkerne blev med stor succes fra omkring 1951 og til slutningen af tresserne solgt i Danmark, bl.a. markedsført af både Tekno og Kofods Fabrikker, som desværre ikke eksisterer mere. Alle små piger elskede disse dukker, og man kunne købe alt muligt tøj til dem. Ville du selv sy og strikke, var der ofte tøj i ugebladene, bl.a. har jeg i Nordisk Dukketidende bragt nogle af strikkeopskrifterne efter tilladelse fra de pågældende blade. Sy-damer i hele Danmark fremstillede Ønskedukketøj, og du kan stadig være heldig at finde det på markeder og messer.
Dette kære tvillingepar er ligeledes fra Lilians samling af Ønskedukker: Rosebud-dukker i originalt tøj !
Dukkerne havde også legeredskaber, babyting, senge og andre møbler, bl.a. fabrikerede L.P.Legetøj ved Lars Peter Nielsen fra 1965 til 1971 effekter i bøgetræ, bl.a. senge, borde, gynger, legebord, kravlegård, skabe puslebord og andet, men det vender jeg tilbage til i en fortsat artikel, ligesom jeg vil beskrive møbler og legeredskaber fra Vibo, og de lige så populære bambusmøbler, som fremstilledes som hjemmeprodukter.
Også tvillingerne her er at finde hos Lilian. Det henrivende matrostøj er strikket af samleren og strikke-eksperten Anna-Lise Wolfram smukkere kan dine Rosebud-tvillinger ikke være klædt på, vel!
Historien om Ønskedukkerne fortsættes, og næste arti- kel vil omhandle Ønskedukke-babyerne fra Rheinische Gummi– und Celluloidwarenfabrik —Nu Schildkröt— Firmaet skiftede navn, da alle på grund af skildpadde mærket simpelt hen kaldte dukkerne for Skildpadde dukker!
Da jeg startede med at samle og interessere mig for dukker, talte og læste man næsten altid om dukker af porcelæn eller china, idet pocelæn– og chinadukker betragtedes og stadig betragtes som Dukkernes flagskibe…..
Nogle af de mærker og labels, der findes på Wildebrasdukkerne!
Men hurtigt fik jeg øjnene op for dukker af andre marterialer, som i mange tilfælde virker varmere på mig. Og jeg har da stadig min amerikanske dukke med gummikrop og – ører, og hoved at plastic.
Heldigvis har enormt mange samlere fattet interesse for dukker af stof, papmaché, kompomasse (af nogle kaldet komposit), træ, celluloid, plastic, vinyl og meget andet. Og der samles på livet løs på barndommens dukker.
Fabrikkens facade i Steenwijk!
De fleste er fremstillet i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Italien og USA. Men selvfølgelig også andre steder, og f.eks. er de søde Wildebras-dukker hollandske…. Wildebrasdukkerne startede som papmaché-dukker, derefter blev de lavet af plastic eller kunststoffet polyethylen og senere desuden af vinyl
Fabrikken er stiftet af Brødrene Nolles. De var i tobaksbranchen, men efter 2. Verdenskrig blev det svært at fremskaffe tobak, og man så sig derfor om efter noget andet, og det te resulteredes således i dukkefabrikken Wildebras i Steenwijk. Her startede man i 1946 med at fremstille dukker af papmaché – dukkerne var rigtig søde med forskellige ansigtsudtryk og omhyggeligt malet. I 1957 gik man over til kunststoffet polyethylen eller plastic— og senere i 1962 fremstillede man sideløbende dukker i vinyl. Produktionen varede til 1976, hvor fabrikken brændte. De sidste mange år lå man i skrapkonkurrence med dukker fra bl.a. USA og Japan.
Man fremstillede også negerdukker, populært kaldet Javanesiske dukker,. På fotoet ovenover ses tv en såkaldt Javadukke i sari. Og til højre en anden negerdukke, der er klædt på samme måde som hvide dukker.
Dukkerne var naturligvis mærket, enten med et påklæbet/indridset mærke på ryggen eller et lille skilt, som hang på dukken. De samlere, der har vist mig deres Wildebras-dukker, har alle erhvervet eksemplarer, hvor der står Wildebras i dukkens nakke.
I 1956-1957 gik man over til fabrikation af plastic, som man i løbet af 1957 introducerede som polyethylen – dukkerne er søde og udtryksfulde, og et af kendetegnene er de drejelige håndled og de indsatte øjne. Nogle af dukkerne mindede meget om både Skildpadde– og Cellbadukkerne – nå, ja, det kan vist ofte for de fleste være svært at skelne mange af disse dukker fra hinanden uden først at se efter mærket i nakken!!!
Disse 4 dukker er typiske Wildebras-papmachédukker: dukken tv e rumærket, som mange af fabrikkens dukker var i begyndelsen. Hun er 40 cm høj, har modelleret hår og blå malede øjne. Pigen ved siden af med skiltet bundet på armen er 37 cm høj, og pigen i den rosa kjole me dhvide prikker er 29 cm, begge har Wildebrasmærke på ryggen. Den store dukke ha rligeledes ”rygmærke” og er 48 cm høj – alle 4 dukker fremstilledes også som negerdukker!Dukken tv minder i allerhøjeste grad om en skildpaddedukke, ikke sandt!
Fra 1962-1976— den såkaldte Polyethylen-vinyl-periode – hoppede firm<aet selvfølgelig med på ”velstandsvognen” og fremstillede de allerkæreste dukker både af plastic og vinyl.
I denne periode fremstillede Wildebras desuden bamser af polyethylen/plastic. De 42 cm høje bamser fandtes i 3 farver: brun, hvid og grå med drejeligt hoved, og drejelige arme og ben, alle havde faste øjne. Bamserne fandtes desuden med overtræk af kunststof.
Som andre firmaer på den tid leverede man ofte dukkerne i emballeret i salgskartoner. Dukkerne var fint klædt på, og der solgtes bl.a. dukker med ekstra parykker. Fabrikken var leveringsdygtig i dukketøj, sko (her var et enormt udvalg), dukkelegetøj, møbler (bl.a. stole og dukkesenge) og meget mere.
Og naturligvis stod man ikke tilbage for tidens mode med mannequin– eller modedukker, idet man lancerede Willy Wildebras med en omfattende garderobe. Også en GÅ-dukke kunne ses blandt fabrikkens store udvalg!
For drengene fremstillede man byggesæt à la dem vi alle kender: Wildebras Konstruktie. Desuden fandtes der spil og ikke at forglemme et stort udvalg i Wildebras’ Autos, som man kaldte de mange biler.
Så forskellige ser Wildebras-dukkerne ud, den mindste på fotoet her er 20 cm høj, mens de største (den stående dreng i midten og dukken yderste th) er hele 60 cm!
Vil du vide mere om Wildebras, findes der tre bøger på hollandsk : Wildebras, Méér over Wildebras (Mere om Wildebras) og Tøj til Wildebrasdukkerne (Kleding voor Wildebras Poppen) med en masse gode mønstre til dukketøjet. Alle bøger er udgivet af Niesje Wolters van Bemmel, EPE, Holland. (Jeg havde i sin tid lejlighed til at oversætte og udgive bøgerne, men gjorde det ikke, da Wildebras-dukkerne ikke er særligt kendte i Danmark).
Denne korte beretning skulle give jer et bredt indtryk af Wildebras-dukkerne,
Og måske nogle af jer har en eller flere i jeres samlinger. Dukkerne ses ret ofte på markeder og messer, og prisen er rimelig.
Denne gang præsenterer vi strikkeopskrifter til Lises gamachesæt —i lysegråt og rødt – sættet består af busseronne, gamachebukser og hue – og bringes med tak til Alt for damerne (fra udklipsbogen: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse).
LISEs GAMACHESÆT
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = ret drejet, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 r dr, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning
Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 25 g) 4-trådet lysegråt uldgarn, 2 nøgler (ca. 45 g) i samme kvalitet, pinde nr. 2 1/2 og tynd, rund elastik.
Busseronnen:
Forstykket: Slå 50 m op med rødt garn og strik 4 p rib. På næste p (retten) strikkes r, derefter indstrikkes mønstret (se typemønstret). Der fortsættes i gl med gråt garn, til arbejdet måler 8 1/2 cm. Nu tages ud til ærmerne: slå 5 m op i slutn af hver p i alt 8 gange. Slå derpå 4 m op i slutn af de følgende 2 p (i alt 98 m p). Der strikkes nu atter efter typemønstret, dog således at dette vender modsat borten forneden. Strik endnu 2 p gl med rødt garn. Nu lukkes af for 34 m i hver side, og med de 30 midter-m strikkes 6 p rib til halskant. Luk af.
Ryggen strikkes som forstykket.
Montering: Sy skuldersømmene sm. Saml 24 m op med rødt garn til manchetter på ærmerne og strik 6 p rib. Pres arbejdet og sy sidesømmene sm.
Gamachebukserne:
Begynd foroven og slå 46 m op med rødt garn. Strik 4 p rib. Nu indstrikkes en hulrække til løbegang: *sl o, 2 m sm, 1 r dr, 1 v*. fortsæt fra * til *p ud. Strik endnu 4 p rib. Nu fortsættes med gl i alt 5 cm, så begynder buksebenet. Tag 1 m ind i hver side på hver 3 p, til arbejdet i alt måler 16 cm (38 m tilbage på p). Strik 5 p rib. Luk af. Strik et tilsvarende stykke.
Montering: Pres stykkerne let, sy dem sm og lav pressefolder i bukserne. En tynd, rund elastik trækkes gennem hullerne i ribborten.
Huen:
Begynd med den forreste kant og slå 26 m op med rødt garn. Strik 6 cm glat og slå 16 nye m op i hver side af p (58 m i alt). Fortsæt i gl, til arbejdet måler 14 cm. Der slås nu 8 nye m op i hver side (74 m i alt). Strik 10 p rib. Luk af.
Montering: Sy de to sidesømme sm. Saml 54 m op langs den glatstrtikkede kant og 20 m op over de sidst opslåede 20 m (i alt 74 m). Strik 4 p rib. Luk af. Pres huen let og sy den sm foran.
Nu er dukken varmt klædt på og kan trygt gå vinteren og næste forår i møde!
Alle børn har helt sikkert leget med LEGO-klodser og gør det stadig. Der er der mange og veludviklede byggesæt med almindelige Legoklodser, for børn og barnlige sjæle i alle aldre, LEGO-Duplo for de små og… engang kunne man også få LEGOs Fabuland.
Fabuland blev lanceret i 1979 og er en kategori mellem Lego-Duplo og de almindelige Legobyggesæt. Fanbuland henvendte sig til piger og drenge mellem 4 og 8 år, og vor yngste søn havde da også en hel samling fra Fabuland-byen med de sjove og søde figurer. Disse dyrefigurer er lidt større end de almindelig Legoskikkelser.
Serien fortsatte i 10 år, og i Legoland i Billund kunne du lege i Fabuland, og alle børn elskede at besøge ”byen”. Vor søn solgte engang sine Fabuland-figurer på et børneloppemarked. Lidt ærgerligt, da det ikke længere er så let at få fat i Fabuland-serien – Hvad jeg for snart længe side fandt er et byggesæt med en lille grundig instruktionsbog på finsk og svensk og med klodser til et hus, samt 3 figurer. Figurerne hjælper hinanden med at bygge hus med restaurant, nederst viser jeg Katten, Dr. Hund og aben, som har arbejdet sammen. Desuden har jeg efterhånden fundet de fleste af de andre sjove dyr og deres redskaber. Alle dyrene har navne, desværre husker jeg ikke de danske navne mere, men der er en elefant, lam, grise, vaskebjørne, hunde, fugle, aber og mange flere. Og jeg håber da, at jeg i fremtiden vil finde mere fra Fabuland.
Meget fra Fabuland kan genses som inspiration i Lego-serierne: Harry Potter, Belville, Friends, Slotte og Kongeriger, Legospillene samt filmen ”The Lego Movie” fra 2014.
En herlig flok af Fabulændere, slet ikke til at stå for, vel!3 af de fantastisk mange sæt, der fandtes til Fabuland-byen!
Der er sikkert mange af jer, der samler på forskellige serier fra Lego. Den største privatsamling, jeg har set, ejes af en af min datters bekendte. Samleren havde et helt værelse fyldt med Lego. Hun byggede også en masse selv og endte med at blive ansat i Billund som Lego-bygger.
For mig var det morsommere at bygge med Lego for mange år siden, hvor man kunne købe specielle æsker med f.eks. døre og vinduer, hjul og aksler, tagsten og hvad ved jeg. Nu findes klodserne enten i basissæt eller som tilbehør til en bestemt ting. Dengang appellerede klodserne mere til din fantasi end nu, idet du sagtens kunne udnytte klodser fra et hus til et køretøj, eller hvad du havde lyst til. Der fandtes heller ikke de mange specialklodser, ville du således bygge noget unikt, fandt du med fantasi og snilde ud af det!
Nu er jeg vældig spændt på at høre, om der er flere af jer, der er Lego-freaks!
Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.
Matrosdukke. Kludedukkerne optræder stadig i nye skikkelser, her er det sidste nye. Selve dukken gør man bedst i at lave først, hvilket ikke er svært, naar man er lidt fiks paa Fingrene, der er jo ikke megen Facon paa en saadan Dukke. Der anvendeset fastvævet stof og stoppes ud med Kapok eller Vat. Det er nu lettere at strikke hele Overtrækket til Dukken, naar man kan maale sig frem efter denne. Modellen her maaler ca. 40 cm i Højde, men man kan selvfølgelig give den en hvilken som helst Størrelse.
Strik med ret tykt uldgarn og tilsvarende Pinde, til selve Dragten med mørkeblaat og hvidt, medens Huen kan sys i stof.
Blusen begyndes forneden med en tilstrækkelig lang Opslagning, pas paa at Blusen skal slutte glat til kroppen. Strik glat ret, d.v.s. ret frem og vrang tilbage, op til Armene, hvor der langs hver Side opslaas så mange nye M., som er nødvendige til Ærmerne med de stribede Opslag.Strik i denne Bredde op til Halsudskæringen, hvor der lukkes af for de midterste Masker, fortsæt i to Dele til Halsudskæringen foran, hvor nye Masker slaas op, og der strikkes igen over hele Bredden, til Ærmerne er færdige; luk saa af for lige saa mange Masker, som blev slaaet op, og man fortsætter derefter til nederste Kant af Blusen. Benklæderne kan nu strikkes i Fortsættelse af Blusen, hvis nederste Kant da angives ved en vrangpind på Retten. Naar Benene er naaet, deles der paa Midten og strikkes videre i to Dele til nederste Kant, luk af. Kantmaskerne forneden af Ryggen tages op, og herpaa strikkes bagerste Benklædedel, begynd med en Vrangpind paa Retsiden.
Kantmaskerne forneden af Ærmerne tages op paa et Nr. finere Pinde, og Opslagene strikkes med skiftevis 2 Pinde med blaat og 2 Pinde med hvidt.
Kraven kan strikkes til i Halsudskæringen eller sys til bagefter. Begynd med et Maskeantal der passer til den halve Halsvidde, paa begyndelsen af hver pind tages 1 Maske ud. Efter nogle Pinde med blaat alene strikkes skiftevis 2 Pinde med hvidt og 2 Pinde med blaat, tag stadig ud, saa man efter sidste blaa Stribe har naaet Midten foran, luk af.
De færdige Dele presses, trækkes over Dukken og sys sammen.
Storken blev benyttet som LOGO flere steder, f.eks. Kender vi Logoet ”Stork med Baby” fra A. Haidorfer, Schwabische Celluloidwarenfabrik, men også Parsons-Jacksons Co. i Cleveland, Ohio, benyttede en stork som Logo. Det her viste Logo fandtes desuden med ”USA” stående neden under Cleveland, Ohio.
Et af kendteste producenter af celluloiddukker, betegnet som dukker helt af celluloid med bøjede ben, eller celluloidbabyer var som nævnt Parsons-Jackons Co., Cleveland, Ohio, med det viste storkemærke..
Dukkerne kom frem med betegnelsen, kan flyde på vandet og kan ikke gå i stykker, en påstand med modifikationer, nok kunne dukkerne holde sig flydende, men de kunne på trods af den kraftige celluloid gå i stykker som alle andre dukker.
Firmaet tog patent på alle deres produkter, og tegningen til højre er fra en patentansøgning. Dette patent blev tildelt i 1914. Firmaets dukker havde drejeligt hoved og bevægelige arme og ben. Dukkerne var fantastisk godt fremstillet af kraftig celluloid, og man reklamerede da også med et års garanti, for at dukken hverken skallede af, knækkede eller brækkede, endsige tabte farven. Sloganet lød: Cannot Crack (Kant Krack), men den garanti holdt desværre ikke altid.
I 1914 brændte fabriksanlægget ned til grunden, og dukkerne blev derefter fremstillet via en gruppe medarbejdere, men desværre har man ikke kunnet finde oplysninger om firmaets videre skæbne. Hvad heller ikke er lykkedes for mig, og dog har jeg fundet frem til disse dukkefotos.
Dukkedrengen her er 31 cm høj og har drejeligt hoved, bevægelige arme og ben. Dukken dateres til ca. 1914 – og må efter ansigtsudtrykket betegnes som en karakterdukke. Øjnene er malede og den let smilende mund er åben/lukket. Håret er påmalet. På hovedet er dukken mærket med Stork A 6, og på kroppen med storkelogoet.Dukkedrengen herunder er 26,5 cm høj. Desværre er der ingen udførlig beskrivelse af ham, andet end at han er mærket på ryggen med det oven for viste storkemærke og USA under mærket. Hans sko er malede med pink og brune såler!
Denne dejlige liggende baby måler ligeledes 26,5 cm og mærket med storkelogoet med USA under mærket. Han har drejeligt hoved og bevægelige arme og ben. Malede blå øjne og åben/lukket mund.
(opskrifter fra 1950erne med tilladelse fra Alt for damerne – modeller Søs Hansen)
Pernille og Peter er 40 cm høje Køgedukker mærket med Køgetrekanten— men du kan selvfølgelig strikke modellerne til enhver stor babydukke, blot du husker med passende mellemrum at måle strikketøjet på dukken!
(Opskrifterne er fra hefte nr. 2, denne gang kostede samleheftet 30 øre dvs. en portostigning på hele 5 øre i løbet af et år, men der er stadig langt til 19 kr.)!
Forkortelser gældende for opskrifterne til begge dukker: m = maske, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, omg = omgang, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning.
Du skal bruge: ca. 100 g marineblåt, 3-trådet uldgarn og ca, 40 g rødt i samme kvalitet, desuden en hvid rest garn til ankeret, der broderes med korssting. Pinde nr. 2 og 2 1/2, et sæt strømpepinde nr. 2 1/2, en 60 cm lang rundpind nr. 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, elastik, hvidt og marineblåt silkebånd, og desuden en hvid lidse (til matroskraven). Strikkefasthed: 17 m i gl = 5 cm
Typemønster til ankeret på bluserne, x = hvidt garn!
NEDERDELEN: begynd forneden og slå 391 m op med marineblåt garn på rund-p. Strik 5 omg r og derefter 1 omg vr (ombukningskant til søm). Strik nu lige op i r, tilarbejdet måler ca. 11 cm. Derefter strikkes læggene således: *sæt de første 7 m over på en strømpe-p, sæt de næste 7 m over på en anden strømpe-p, og sæt de følgende 7 m over på en tredje strømpe-p. 2. og 3. p lægges nu sammen med retsiden mod hinanden bag ved 1. p (1. og 2, p ligger med vrangen mod hinanden). Nu strikkes m fra de 3 strømpe-p sm, således at der bliver 7 m ud af de 21 m fra de 3 strømpe-p. Strik derefter de næste 2 m fra rund-p sm*. Gentag fra * til * omg rundt., Dette bliver 17 læg. På næste omg tages jævnt ind til 108 m, derefter strikkes 4 omg lige op.— På næste omg strikkes knaphuller således: *luk for 2 m strik 16 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m, medregnet)*, strik fra * til * 5 gange til. På følgende omg slås 2 m op over de aflukkede m, derefter strikkes 2 omg r, 1 omg v (ombukningskant), 2 omg r, og herefter knaphuller som før og 4 omg r, luk af.
Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.
BLUSEN:
Ryggen: Slå 58 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes til ærmegab for 3 m i beg af 2 p, .og for 2 m i beg af 2 p. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 14 cm. Nu lukkes skuldrene med 14 m i beg af de næste 2 p. De resterende m lukkes på én gang til halsen.
Højre forstykke: Slå 36 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl med undtagelse af de 4 m mod forkanten, som strikkes r på alle p. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes i siden til ærmegab for 3 m, 2 m og 1 m, men samtidig lukkes i den modsatte side til halsen for 3 m, 1 m, og 1 m. Fortsæt lukningerne i halsen med 1 m på hver 2,. P, til der er 14 m tilbage. Luk af, når arbejdet måler ca. 14 cm.
Venstre forstykke: strikkes som højre forstykke, men modsat.
Ærmerne: Slå36 m op og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl, idet der tages 1 m ud i beg og slutn af hver 6. p, til der er 46 m. Strik nu lige op, til arbejdet måler ca. 8 1/2 cm. Nu lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af hver p, til der er 4 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.
Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.
MATROSKRAVEN: (Strikkes ens til både Pernilles og Peters matrostøj)
Slå 42 m op med marineblåt garn på p nr. 2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. Når kraven måler 4 cm, lukkes de midterste 22 m til halsen, og hver side strikkes færdig for sig, idet der tages 1 m ind i halssiden på 10. p, derefter 1 gang med 8 p imellem. 1 gang med 6 p imellem, 1 gang med 4 p imellem, og 1 gang med 2 p imellem. De resterende 5 m lukkes på én gang.
Montering: pres arbejdet på vrangen og brodér et anker med hvide korssting på højre ærme (se typemønstret). Derefter sys blusen sammen. Sy en hvid lidse langs kanten på kraven, og kast kraven til i halskanten. ”Matrosslipset” sys af det blå silkebånd, der lægges i en løkke og ombindes med det hvide silkebånd. Sy den ene side af ”slipset” til i den ene side af kraven og luk det til den anden side af kraven med en lille tryklås. Blusen lukkes foran— fra højre mod venstre— med 3 små tryklåse. Til sidst sys 6 knapper forneden på blusen tilsvarende knaphullerne på nederdelen.
BUKSERNE:
Begynd foroven på forstykket og slå 58 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2. Strik 9 p rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik en hulrække på 4. p således: *strik 2 m rib, slå om p, strik 2 m sm*, gentag fra * til * p ud. Efter ribborten fortsættes i gl. Strik lige op til arbejdet måler ca. 10 cm . Så strikkes buksebenene ved at tage 1 m ind i beg af hver p, til der er 30 m tilbage. Nu er forstykket færdigt, og der fortsættes med bagstykket, idet der nu tages 1 m ud i beg af hver p, til der er 58 m på p. Strik derefter lige op, til bagstykket måler det samme som forstykket indtil ribborten. Strik rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik hulrække som før på 5. p. Luk løst af, når der er strikket i alt 9 p rib.
Montering: pres arbejdet på vrangen med undtagelse af ribborterne. Saml derefter ca. 48 m op fra retsiden af hvert bukseben på p nr. 2 1/2 og strik 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy bukserne sammen i siderne. Til sidst trækkes elastik gennem hulrækken foroven.
HUEN: – strikkes ens til Pernille og Peter
Slå10 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2 og strik gl, idet der tages ud på hver r-p, første gang således: strik 2 gange i hver m (20 m på p) -Næste r-p: *1 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p: *2 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p : *3 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud. Næste r-p: *4 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra* til * p ud. Fortsæt således m udtagninger på hver r-p, idet der strikkes 1 m mere mellem udt for hver gang, indtil der er 150 m på p. Nu strikkes 4 p lige op, derefter tages ind på hver r-p, første gang således: *12 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud.— Næste p: * 11 r, 2 r sm*, gentag fra * til * p ud.— Næste p: * 10 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud. – Fortsæt således med indt på hver r-p, idet de rnu strikkes 1 m mindre imellem indt for hver gang, til der er 100 m tilbage. Nu strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk løst af.
Montering: Pres glatstrikningen på vrangen og sy huen sammen. Derefter presses huen ”FLAD”, og en pompon af det røde garn sys i toppen af huen.
Peters Matrossæt (samme forkortelser, som til Pernilles sæt)
Du skal bruge: marineblåt uldgarn: ca. 40 g 4-trådet (til bukserne) og ca. 25 g 3-trådet (til huen og matroskraven)
Den kække matros, Peter, og illustration visende de lille hefte, man kunne købe til opklæbning af opskrifterne!
Rødt uldgarn: Ca. 40 g 3-trådet, desuden en rest hvidt garn til korsstingbroderi af ankeret (se typemønstret under opskriften til Pernilles tøj). Pinde nr. 2 og 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, marineblåt og hvidt silkebånd, desuden en hvid lidse til matroskraven – Strikkefasthed: 17 m i gl med 3-trådet uldgarn = 5 cm, 16 m i gl med 4-trådet uldgarn = 5 cm.
BLUSEN:
Denne strikkes på samme måde som Pernilles bluse, men ved monteringen broderes ankeret på venstre ærme, og tryklåsene sys i, så blusen lukkes fra venstre mod højre.BUKSERNE:
Forstykket: Begynd foroven og slå 62 m på p nr. 2 1/2 med marineblåt garn.. Strik gl og indstrik knaphuller på 3. p således: Strik 6 m, luk for 2 m, strik 14 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m medregnet. Luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik p ud og slå på den følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p og strik derefter 1 p v på retten (ombukningskant), strik 2 p. Strik derefter knaphuller som før. Fortsæt nu lige op i gl, til arbejdet måler ca. 7 cm. Derefter begynder udt til kilen (på retsiden): 31 r, saml en lænke op og strik den drejet r (denne udt betegnes herefter som en lænke), 31 r— Strik 3 p.— Næste p: 31 r, en lænke, 1 r, en lænke, 31 r.— Strik 3 p – Næste p: 31 r, en lænke, 3 r, en lænke, 31 r. Fortsæt således med udt efter de første 31 m og før de sidste 31 m på hver 4. p, til der er 73 m på p. Når arbejdet måler ca. 12 cm, lukkes de midterste 11 m, og hvert bukseben strikkes færdig for sig, idet der strikkes 4 p glat, 1 p v på retten (ombukningskant) og 4 p gl. Luk af.
Bagstykket: Begynd foroven og slå 68 m op med marineblåt garn. Strik gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. På 3 p strikkes knaphuller således: Strik 25 m, luk for 2 m, strik til de sidste 27 m, luk for 2 m, strik p ud, og slå på følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p gl, derefter 1 p vr på retten (ombukningskant), nu 2 p gl, og derefter knaphuller som før. Fortsæt i gl, men når der er strikket 2 p, gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik til de sidste 6 m, vend og strik til de sidste 6 m i den anden side, vend— strik til de sidste 12 m, vend og strik til de sidste 12 m i den anden side, vend— strik til de sidste 18 m, vend og strik til de sidste 18 m i den anden side, vend og strik p ud. Strik nu over alle m, til arbejdet måler ca. 5 cm, derefter lukkes for 3 m i beg af 2 p, nu strikkes resten som forstykket.
Montering: pres arbejdet på vrangen og sy det sammen i siderne, indtil de 3 r-m, der er beregnet til underfald for knaplukningen. Buk søm i buksebenene og i kanten foroven (sømmene bukkes i ombukningskanten). Sy 2 knapper foran på blusen og to knapper bag på blusen, svarende til knaphullerne for og bag på bukserne, derefter sys en knap i hver side af bagstykket foroven, svarende til knaphullet i hver side af forstykket
HUEN: strikkes som Pernilles hue.
G o d S t r i k k e l y s t !
Else Poulsen har givet tilladelse til at vi bringer billedet af hendes dejlige drengedukke, i tøjet hun har strikket efter ovenstående opskrift. Tak Else!
For en udenforstående må det liv, Amish-folket fører være uforstående og fyldt med restriktioner. Og Amish-foket har i sandhed helt deres egne regler og restriktioner med en væremåde og identitet, som er helt anderledes end det liv, vi normalt lever er den vestlige verden. Og når man oplever deres form for levevis, synes man umiddelbart, at de må savne en masse af vore goder og vor teknik. Spørgsmålet er, om de måske ikke er mere lykkelige med deres livsform. De jager f.eks. ikke efter statussymboler, så som biler, udenlandsrejser, designermøbler og hvad der ellers tæller for mange mennesker…
Amishfolket har deres egen for form frihed, idet man har frigjort sig fra mange bindinger. De lever uden elektricitet, uden telefoner, udfører alt arbejde i hånden, og du finder kun ved et tilfælde fotos af dem, da de ifølge Det gamle Testamente finder de menneskelige træk syndige eller medvirkende til synd og mismod. Deres talesprog hjemme er en speciel tysk dialekt (Pennsylvania-tysk, meget ofte betegnet som hollandsk/Dutch).
Amishfolket kaldes også Quakers (Kvækere) – et mere brugt udtryk. Men de er ikke de eneste, der lever på den måde, I har sikkert hørt om eller besøgt landsbyen Staphorst i Holland, som man kan køre igennem. Beboerne i Staphorst lever og går klædt som folk i Middelalderen. For øvrigt er der skrevet en god krimiserie om mord i relation til Amishfolket, bøgernes hovedperson er en ung kvindelig sherif, der er opvokset som Amish.
Håndarbejder fra Amishfolkene er overordentlig smukke, bl.a. fremstiller de meget fine ting i quilt: tæpper, puder osv. Børnene havde selvfølgelig legetøj, men i modsætning til andre børns dukker, har Amish-dukkerne ingen ansigtstræk, ansigterne er således uden øjne, øjenbryn og –vipper, næse og mund. Dog kan man somme tider finde dukker med konturer af ansigtstræk (øjne, næse og mund), samt dukker med ansigter. Dukkerne er klædt på ligesom Amish-folket, dvs. at pige– og damedukkerne er iført enkle kjoler med forklæde og kyse, og mande– og drengedukkerne er klædt i skjorte, bukser, vest og somme tider enkle jakker, samt en hat.
De fleste dukker blev syet af mødre, tanter og bedstemødre og givet til børnene, en udviklet dukkestil, som solgtes inden for fællesskabet af Amish folk, og meget ofte anonymt. En af disse dukkemagere, og nok den eneste kendte, da hun solgte dukkerne under sit eget navn, var Lizzie Lapp, der boede i Lancaster County, Pennsylvania, fra 1860 til 1932. og skønt hun led af en alvorlig invaliderende sygdom, kunne hun bruge sine hænder. Hendes dukker blev solgt over alt inden for Lancaster County, og de var fremstillet af 3 basis-enheder: Hoved, krop og arme var den ene del, , ben og fødder den anden, og den tredje var hænderne, som blev fastgjort til armene som en handskelignende konstruktion.
Lizzie Lapp-dukkernes hænder var af denim konstrueret som en slags vanter med ”bevægelig” tommelfinger, resten af fingrene markeredes ved stikninger. Også fødderne var af denim og var afslutningen på benene og lignede nærmest både. Dukkehovederne blev betrukket med en klud, hvid på den ene og sort på den anden side. Stoffet blev sømmet på skuldrene og effekten blev hår på den ene og ansigt på den anden side.
Hovedet blev ekstra omhyggeligt fastgjort til kroppen med flere skjulte sting, således at det ikke dinglede, men sad godt fast og holdt til uendeligt mange timers leg. Hendes dukker var iført enkle Amish-kjoler, men ingen kyser. Der blev lavet nogen lunde samme slags dukker hos Mennonitsekten, en sammenslutning eller sekt af lignende karakter..
Nu til dags kan man også købe Amishdukker i supermarkeder og butikker, men størstedelen er stadig hjemmegjorte. Alle stofrester bruges, mens helst nogle i kraftig kvalitet. Børnedukkerne er lige som Amishbørnene klædt i ganske farverigt tøj, mens voksendukkerne som de voksne Amishfolk er iført tøj i mørkere nuancer.
Søger du på nettet under Amish Dolls, kan du finde mange billeder af de forskellige typer, nogle af dem endda klædt på som børnene fra ”Det lille hus på Prærien”! Nogle Amishdukker er af træ. På auktioner er de uhørt billige, men hvor gamle de er, kan jeg desværre ikke se. Også på Pinterest er der billeder af mange af slagsen. God søgelyst!
Under min forlagstid med import af bøger til dukkemagere og -samlere faldt jeg over en bog med mønstre og tøj til Amish dukker baseret på Lizzi-Lapps ideer. Der var så godt som ingen interesse for denne bog, hvorfor jeg beholdt et eksemplar, mens de øvrige kom med i min udsalgskasse under den store årlige håndarbejdsmesse i Viborg. Her blev de revet væk. Et eller andet sted har jeg et klippet mønster til dukke og tøj liggende, men hvornår jeg får syet min Amishdukke, tja, det er et godt spørgsmål!
Dukkerne fandtes i mange størrelser, her er minidukker, som er syet i to stykker, et for– og et bagstykke, kjolen er f.eks. I et stykke. Disse dukker er ca. 12 cm høje og lige til at stikke i lommen!
Mon nogle af jer er ejere af eller har prøvet at fremstille Amish-dukker?
