Symønster til Amanda — den lille Panda !

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Dette bamsemønster til en lille ”lommebamse” konstruerede jeg til Dukkemagasinet nr. 2/1991, måske nogle af jer kender det, men her er Amanda igen— tegningerne er af Thordis Brastrup Trollebø ©….

 

Har Du lyst til at sy AMANDA!Billede1

Den dejligste lille Panda!

Ti centimeter er hun høj!

Syet i skind, i filt eller tøj!

Fat blot saks og nål og tråd!

Og gå frem efter disse vink og råd!

Du skal bruge følgende materialer:

En rest sort og en rest hvid: skind eller stof (f.eks. fløjl). Filtrester til fodsålerne. 4 mm glasøjne (bamseøjne). En tryklås til fastgørelse af hovedet. Kraftig tråd til at brodere snuden med. Bamsefyld, saks, nål og tråd. En spisepind til at stoppe delene med.,

Vejledning:

Tegn alle mønsterdele over på kraftigt papir eller karton, klip dem ud og tegn dem over på vrangsiden af skind, filt eller stof. Husk at vende mønsterdelene mod hinanden, således at du får et højre og et venstre ben, en højre og en venstre arm, en højre og venstre side af hovedet og af kroppen, samt en højre og venstre bagside til ørerne.

Amanda sys nøjagtigt, som ville du sy en stor bamse

1. Begynd med hovedet, idet du syr fra A til B.

2. Derefter tager du midterstykket til hovedet, starter ved snudespidsen og ”går baglæns”, idet du syr fra punkt A til punkt C, først i den ene side og derefter i den anden. Vend forsigtigt hovedet om på retsiden og læg arbejdet til side.

3. Læg de to halvdele af kroppen ret mod ret. Begynd ved D og sy hele vejen rundt til punkt E. Lad kroppen stå åben i halsen. Vend forsigtigt kroppen om på retsiden og læg arbejdet til side.

4. Læg de to armhalvdele ret mod ret og sy dem hele vejen rundt, idet du lader et stykke stå åbent, således at du kan vende armen. Gentag dette med den anden arm og læg arbejdet til side.

5. Læg de to benhalvdele ret mod ret. Begynd at sy fra tåspidsen og hele vejen rundt til hælen, idet du lader et stykke stå åbent, således at du senere kan vende benet. Gentag dette med det andet ben, men vend dem ikke endnu.

6. Derefter tager du en fodsål og hæfter den på forneden af benet og syr den på. Benet er nu færdigt og kan vendes. Gentag dette med det andet ben. Læg arbejdet til side.6

7. Til sidst syr du ørerne. Læg delene ret mod ret og sy dem sammen, idet du lader dem stå åbne forneden. Vend dem om på retten og sy dem sammen forneden. Nu er Amanda klar til at blive stoppet ud.

8. Begynd med hovedet, idet du tager små stykker bamsefyld og stopper snuden. Træk en rynketråd rundt i halskanten, stram til og heft ende. Sy derefter en tryklås (den ene halvdel med tappen) fast i bunden af halsen. Nu skal du sy de sorte øjenlapper på Amandas hoved. Sæt dem, hvor du helst vil have øjnene og sy rundt om dem.

9. Tag en saks og lav huller til isætning af øjnene. Brug din fantasi: skal din bamse se uskyldig ud, placerer du øjnene lavt og med stor afstand, skal den se ældre og klog ud, placerer du dem højere oppe og tættere sammen (måske har du en hel anden idé med hensyn til ansigtsudtrykket, hvem ved!!! Når du har fundet den rigtige placering, tråder du nålen med en lang tråd, stikker nålen ind, hvor ørerne skal sidde og ud gennem hullet til øjet. Træk tråden stramt til og heft ende. Gentag processen med det andet øje.

10. Så er det ørernes tur til at blive syet på. Det er vigtigt, at du sætter dem lige (symmetrisk), så helhedsindtrykket af din bamse bliver godt, men sæt dem, så de dækker over knuden, hvor du syede øjnene i.

11. Hovedet er nu færdigt, og du går videre med at stoppe kroppen. Stop med små stykker fyld. Når kroppen er færdigstoppet, trækker du en rynketråd gennem halsen, strammer til og hefter ende, derefter syr du den anden halvdel af tryklåsen fast.

12. Nu er din bamse snart færdig. Tag armene og stop dem. Sy åbningen og læg armene væk et øjeblik.

13. På samme måde stopper du benene og syr åbningen.

14. Til sidst sætter du Amanda sammen. Tag den ene arm og træk nål og tråd fra vrangsiden til retsiden og gennem kroppen, derefter ind gennem den anden arm. Nu fører du nålen gennem retsiden af armen og tilbage gennem kroppen og til den første arm. Gentag dette 4 gange, idet du trækker stramt til. Efter det sidste sting fører du nålen gennem kroppen og hen til det sted, hvor du vil have benene. Sy benene på som du gjorde med armene. Efter sidste sting fører du nålen ud forneden på bamsen, trækker stramt til og slår knude på tråden (denne knude skulle gerne være så stram, at den forsvinder ind i kroppen.

Hermed Mønstret til Amanda

Billede2

Amanda er nu færdig, lille, knusende kær og lige til at stikke i lommen!

  God fornøjelse …..

 

 

 

 

 

De Kongelige dukker i Antique Doll Collector.

18-4may2015

I Antique Doll Collectors maj udgave bringes der en artikel om dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Laurie Christman har været i Danmark for at studere Den Kongelige Porcelænfabriks dukker. Det er værdifuld information for samlere. Virksomheden begyndte at producere porcelænsdukker omkring1840 og i 1977  lavede de nogle reproduktioner af nogle, af de gamle dukker. De antikke forme blev brugt igen til stor glæde for samlere.

Laurie Christmans artikel med closeup billeder, er fremragende dokumentation for samlere, for at se forskel på de antikke dukker og reproduktionerne.

På bl.a. disse museer er der eksemplarer af dukker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Olgas Lyst, Nationalmuseet, Maribo Stifts Museum, Horsens Museum og Den Gamle By i Århus. Så der skulle være god mulighed for, at se disse dejlige og spændende dukker.

Dukke – og Legtøjsbutikker

Danmark:

Antique Toys & Dolls
Store Strandstræde 20
1255 København K
Phone.: +45 3312 6632
Email: info@antique-toys.dk

FIX-IDE
Godthåbsvej 50. 2000 F.
tlf.. 38 34 2008
fix-ide@fix-ide.dk

Dukkebutikken
Fredensvej 50, 2920 Charlottenlund
Tlf. 21 29 64 22
muzs@vip.cybercity.dk
www.dukkedoktor.dk.

Sverige:

Margarethas Dockskåp
Stora vägen 66
360 52  Kosta
tlf.  040-916820, mobil  0709-287769
e-mail  margaretha@margarethasdockskap.se

Frankrig:

Fabienne VANGENECHTEN

Belle Epoque Dolls

Antik – Miniature – Antik

 www.Belle-Epoque-Dolls.com

 + 33 664766916

Luxemburg:

I Luxembourg By ligger en herlig stor bamse- og legetøjsbutik med alskens herligheder.  Tradtitonelt europæisk legetøj:

 Butikken har skiftet adresse og ligger nu i Den gamle Bydel nær Storhertugens Slot: dvs.

 Spillbuttek 8, rue du Marché-aux-Herbes (Vielle ville) Luxembourg-Ville.

 

 

Denne yndige påklædningsdukke er en Reklame for OMO-undertøj

© Lise Clasen

 Hun er en af de påklædningsdukker, jeg havde som barn, og stor var min glæde, da en bekendt sendte mig en kopi af dukken, men glæden var endnu større, da det lykkedes mig at erhverve originalen.

Jeg husker tydeligt, at min søster og jeg skulle til afdansningsbal og i den anledning skulle have nyt, fint undertøj, som blev købt i en lille kvalitetsforretning på Søborg Hovedgade. Undertøjet lå i en fin æske med påklædningsdukken på låget, og inde i æsken lå et ark med to sæt undertøj og to natkjoler i henholdsvis lyserødt og lysegrønt.

Den lille charmerende og kokette pige på låget er ca. 26 cm høj. Tegningen er signeret af Vibeke Mencke 1952 og ellers mærket med OMO med en krone over M’et (ikke at forveksle med OMO-vaskepulver, som først blev introduceret i Danmark i 1967 af Henckel).

Tegneren Vibeke Mencke (1900-1960) er kendt for at have tegnet påklædningsdukkerne ”De bevægelige Liser” (som vi alle kalder dem); en serie hun fortsatte, efter at Ely Gross havde tegnet Lille Lise: denne serie startede i 1940erne og er meget populær blandt os samlere. Den omfatter: Lise 5 år, Lise går i Skole, Lise dyrker Sport, Lise som Konfirmand, Lise som Brud og Lise som Mor. Desuden det unikke dukkehus: Lises Hjem med en dukkefamilie— ligeledes med bevægelige led. Dukkefamilien boede stort, idet dukkehuset har 10 værelser, samt for– og bagfacade og mange finesser, som muliggør, at man kan flytte dukkerne rundt i møblerne og i huset. Vibeke Mencke illustrerede desuden mange pige– og ungpigebøger, romaner og noveller. Bedst husker jeg serien om sygeplejerskerne, som vi i min barndom lidt hånende kaldte ”Kittelromantik”: Piger I hvidt osv.

Vibeke Menckes streg er meget, meget elegant, og jeg vil senere præsentere jer for De bevægelige Liser”!.

Herunder den lille ”undertøjspige” og hendes tøj….

Hilsen fra Lene og Lise

Billede1Billede2

 

Når voksne leger – eller dukkefeberen raser!

 © Lise Clasen

 Dette er en gammel historie, som jeg skrev i efteråret 1988 til ”Posten” – Medlemsbladet for Den Danske forening i Luxembourg, men da mange af os stadig er ”bidt” af gamle og nye dukker, og da flere stadig skaber dukker, synes jeg da, at I lige skal indvies i, hvordan jeg allerede i 1987 startede…..

 (Dog lige et lille resumé: efter ca. 10 år i Luxembourg vendte familien hjem i begyndelsen af 1987—og allerede dengang havde jeg besluttet mig til at dyrke dukkemageri, idet jeg flere gange havde besøgt store og omfattende dukkemesser og beskuet alle herlighederne. Og… stor var min glæde, da jeg opdagede, at et par keramikere i Ølsted afholdt kurser i dukkemageri. Her måtte jeg med, og her mødte jeg en masse andre måske ”skøre kugler” eller blot ligesindede, og ih, hvor vi dog havde det sjovt, mens vi skabte ”vore børn”!)

De skal lige præciseres, at udviklingen af teknikker inden for dukkemageri dengang var forrygende, f.eks. kendte man i begyndelsen ikke til ”vådslibning”, og øjnene blev sat i ved håndkraft— senere kunne man købe specialværktøj og voks til dette— også mange andre redskaber, som f.eks. ”optivisoren” (et forstørrelsesglas til anbringelse om hovedet à la ”doktormandens stetoskop”) blev senere en stor hjælp— denne historie skildrer således ”dukkemageriets barndom i Danmark”!)

Gammelt legetøj er in. Samlere betaler mindre formuer for gamle Tekno-biler, de første Märklin-tog, bamser, tinsoldater og sidst, men ikke mindst for gamle dukker og dukkehuse.

 Du kan selv lave dine ”gamle” dukker fra bedste- eller oldemors tid.

 Det er en herlig, men lidt dyr hobby, da støbeformene ikke er helt billige. Hvis du ikke har mod til at gå i gang alene, da slå dig sammen med andre interesserede og køb i formene i fællesskab (man kan købe brugte forme, sælge disse igen og anskaffe andre typer osv.). Du kan også melde dig til et dukkekursus, og der afholdes kurser i f.eks. Danmark, Tyskland, Belgien og Holland.

Når dukkedelene skal brændes, er det næsten altid muligt at få en aftale med en keramiker, således at du ikke selv behøver at anskaffe en ovn.

Lav din egen dukke:

Hertil skal du bruge: støbeforme, hver form holder til ca. 100 støbninger

Porcelænsler (købes færdigt)

Skalpel, slibesvampe, fine pensler i flere tykkelser

Maleolie og porcelænsfarver, samt

Vatpinde, hobbylim, gips, skumgummirester, små kroge, kittelknapper, rund elastik, klude, styropor-rester og dukkeøjne (øjnene kan købes færdige, dersom du ikke vælger en dukketype med malede øjne).

Start med at støbe dukken: formen, der er i to dele, lægges sammen og holdes fast med elastikker. Det flydende porcelænsler røres op og hældes forsigtigt i formen. Brug en kande og fyld formen på én gang, så får du en jævn støbning. Vent ca. 8 min, vend bunden i vejret på formen og hæld det overflødige ler tilbage (delene skal jo være hule). Et par timer senere kan du forsigtigt skille formen ad og tage indholdet ud af hver form (hoved, arme, ben, krop, osv.). Lad dukkedelene tørre, til de er gråhvide. Når hovedet er tørt, skærer du ud til øjne og mund, hvis du ikke er startet med valg af en dukke med malede øjne og lukket mund. Skulle du under udskæringen knække en tand, kan miseren repareres med et lille stykke plastic. Desuden skal du skære hul i dukkekroppen til hals, arme og ben.

Nu sliber du delene for grater, ”sømme” og andre ujævnheder. Da leret endnu ikke er brændt, skal du slibe yderst forsigtigt. Til slut tørrer du alle dele af for støv, brug en pensel, og dukkedelene er nu klar til brænding.

Delene brændes ved 1220 grader C.— Husk, at leret svinder ca. 15% ved denne brænding. Brænder du en hel ovnfuld dele, tager processen ca. 3 timer. Efter denne brænding får delene en smuk hudfarve!

Og nu kommer det mest spændende: dukkerne skal males!

Slib først delene med den fine side af svampen, brug vatpinde til ører og andre ”hulrum”. Når overfladen er glat og lækker, gnides delene ind i lidt olie. Start med at male øjenvipper, se illustrationen. Det er slet ikke let, og lykkes det ikke første gang, gnider du bare farven af med lidt olie og starter forfra. Øjenbryn kan du male på flere måder. Som begynder er det absolut simpleste at male dem som en streg, hvilket ser ganske flot ud. Når du bliver mere dreven, så prøv at male dem som fjer (buskede). Munden er let at male, da konturerne er aftegnet på formen— tegn omridset op og fyld det ud. Mal også øjnene, hvis du ikke har valgt et barn med påsatte øjne. Dup kinder og hår på dukken med skumgummi, Mal eller tegn derefter finger– og tånegle op. Du kan også aftegne svage skygger på krop, arme og ben. Delene brændes nu anden gang ved 715 grader C.

Hvis din dukke ikke har malede øjne, skal du efter anden brænding sætteøjne i: smør lidt hobbylim indvendig i øjenhulerne, sæt øjet på pegefingeren og pres det fast (lykkes altid efter tre-fire forsøg). Kontroller, at dit barn ikke kommer til at skele. Når du er tilfreds med øjnenes placering, rører du to spsk. vand op med tre spsk. gips (husk at gipsen røres op i vandet og ikke omvendt). Denne masse smører du bag på øjnene inde i dukkehovedet, brug en teske. Lad hovedet tørre ca. 1/2 time.

Nu sætter du barnet sammen. Først limer du filt-ringe rundt om hullerne på dukkekroppen, således at hoved, arme og ben ikke skurrer mod kroppen, når du bevæger dukken.

Begynd med hovedet og benene. Stop køkkenrullestrimler i hullerne i arme og ben og smør cementmasse i bagefter og fastgør en krog i hver del. Når denne er, ca. 40 min., er dukken klar til samling.

Hovedet og benene: Tag kittelknappen og før den runde elastik igennem, før elastik-enderne ud gennem halsåbningen, gennem kroppen og ud ad hver sit hul til benene, sno elastik-enderne om et søm, de skulle jo nødigt smutte ud igen, og bind dem fast på hver sin krog i benene.

Armene: Skær atter et passende stykke elastik til, sæt løkken om krogen på venstre arm, før elastikken gennem dukken ud i højre armhul, bind enderne fast i højre arms krog, og barnet er nu samlet.

Har dit barn påmalet hår, er det nu parat til at blive klædt på, har det ”hul i hovedet” og skal have paryk, limer du en ”hat” af styropor over hullet og runder kanterne af med en hobbykniv. Parykker kan købes færdige, men du kan også selv lave en. Undertegnede giver dig gerne en anvisning på parykmageri, ligesom jeg er i besiddelse af flere mønstre til dukketøj.

Mønstre til tøj kan købes færdige, eller du kan selv tegne og konstruere dem. Det er sjovt at klæde dukken på og at finde gamle blonde rog mellemværk etc. til pynt.

Rigtig god fornøjelse ønsker Lise ClasenBillede7

Billede1Billede3Billede4

 

Billede5Billede6Billede2

 

M e c k i med familie …..

Er du som jeg MeckiMickiMackiMuckifan?

 © Lise Clasen

I 2001 blev Meckifamilien fra Steiff 50 år – og Steiff fremstillede ved den lejlighed replika af pindsvinefamlien. Forældrene Mecki og Micki findes i tre størrelser: 17, 28 og 50 cm, mens børnene Macki og Mucki blot findes i én størrelse på 12 cm.

Som meget ung købte jeg engang Macki (pindsvinedrengen) for den nette sum af 3,25 DM, et drabeligt indhug i en skole-elevs budget, men jeg har stadig Macki, og mange år senere købte jeg Mucki og forældrene, men da var familien blevet ”antik” og sjælden —og prisen derefter.

Men ved du, hvor Mecki stammer fra? Den oprindelige figur er ældre, end du tror!

Mecki-figuren kom oprindeligt frem gennem Brdr. Grimms indsamling af tyske folkeeventyr, og I kender sikkert alle eventyret fra ca. 1840 om ”Haren og pindsvinet”, som løb om kap… Og allerede i 1929 blev der produceret film over Grimms Eventyr. Stumfilmen om Haren og Pindsvinet blev en succes, som har holdt sig siden. Pindsvinet Mecki blev en tegnefilms– og tegneseriefigur, og der blev desuden i årenes løb produceret dejlige dukkefilm med pindsvinene. .

Billede1
Illustration fra min jubilæumsartikel i Nordisk Bamsetidende nr. 6/marts 2001!

 

Ugebladet Hörzu, som startede i 1946, gav pindsvinet navnet Mecki og brugte ham som maskot og kommentator. Hörzu startede tegneseriefortællingerne om Mecki i 1951, dog i begyndelsen uregelmæssigt, idet man først i nr. 43/1953 hver uge bragte tegneserien om Mecki.

Billede2
Gammelt stik: Pindsvinet fejrer sejren over haren!

Samtidig planlagdes billedbøger om Mecki, og EduardPetersen fra Hörzu kunne i 1952 udsende den første Meckibog. Mecki-serien fortsatte de følgende år under skiftende tegnere, men forsvandt dog helt i 1972. Den første serie i farver kom i Hörzu nr. 14/1956.

Glemt blev Mecki dog ikke, man tog fat igen, og Meckis første comeback fandt sted i 1975 og varede i 6 succesfulde år… Måske dalede interessen igen, for serien stoppede, men efter en pause fik Mecki sit andet comeback i 1983 med en halvsides sorthvid tegneserie.

De mange Meckibøger kom hvert år ved juletid i perioden 1952 til 1964, nogle dejlige eventyr med f.eks. titlerne Mecki i Slaraffenland, Mecki hos Aladdin og Mecki på Månen. I 1965 planlagde man bogen Mecki hos Askepot, denne bog udkom af en eller anden grund ikke.

Billede4
I 1999 udgav Det tyske Postvæsen dette Mecki-frimærke

I 2009 genoptrykte forlaget Esslinger de gamle tegneserier om Mecki som årgangsbøger, som kom hver jul, alle bøger blev nu trykt i farver.

Billede3
Fra Mecki hos Kineserne!

 

 

 

 

 

Gennem alle årene har man kunnet købe postkort både sort-hvide og i farver med Mecki og hans familie, og i 1999 blev der af Det tyske Postvæsen udgivet et særfrimærke med Mecki— de mange dejlige dukkefilm blev produceret fra 1939 til 1958.

I 1958 fremstillede Hans Held Produktion 12 tegnefilm som reklame for Hörzu, hvor Mecki optrådte. To af disse film fås i DVD-udgaver med titlen ”Mecki und seine Abenteuer”/Meckis Eventyr”.

Billede5
Stor Mecki fra Steiff!
Billede6
Stor Micki fra Steiff!

Foruden Mecki og hans familie er der flere bipersoner i serierne, f.eks. Charly Pingvin med sin pingvin-veninde Chilly, Trolden Schrat, den stærke sømand Kaptajn Petersen og Kokolastro (Meckis store modstander, der med sine magiske evner forsøger at lægge hindringer i vejen for ham og hans venner), desuden kan nævnes Charlys plejesøn Poppo, Kragen Dora, De syv ægte syriske Guldhamstre, Katten Murr og Anden Watsch.

Micki, Meckis kone, kunne allerede ses på gamle postkort fra før krigen. Hun har altid spillet en birolle i film, tegneserier osv. Hun har altid bevaret roen og med sin godmodighed stået i baggrunden.

Macki og Mucki er de sjove børn i serien.

Billede7
Herover et par Steiff-udgaver af Macki og Mucki!

Undertegnede kender ikke alle bipersonerne, men får man fat i nogle af bøgerne, kan man læse om flere af dem. Mecki og co. er egentlig ikke ret kendte uden for Tyskland, men næsten alle kender Steiffs tolkning af dem, og de fleste af jer har sikkert købt et eller flere af de festlige postkort med Mecki og familien.

Billede8
Herover et par Steiff-udgaver af Macki og Mucki!

 

 

: Lise Clasen Research bl.a. via Wikipedia

 

God læselyst, og måske I kan fortælle mere om Mecki og vise os billeder fra bøger samt postkort etc.

 Lene og Lise

 

 

 

 

 

 

D i e m B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Billede1
Med foto af denne bamse ønskede man oplysninger om Diem-bamser!

 Man har desværre kun sparsomme oplysninger om disse kvalitetsbamser! Jeg skrev i Nordisk Bamsetidende nr. 16—september 2003 om disse bamser, og i de følgende numre kom der positive reaktioner fra Jørn Rübner-Petersen (Teddy Shop Danmark) og bamsedoktor Aase Lund Hansen, to bamse-entuisiaster, som desværre ikke lever mere. Desuden kan du i Per Cederholms Bog ”Bamser—100 år med Verdens bedste ven” finde et afsnit om disse bamser. (Tak til jer alle for detaljerne om Diem-Bamser!

Billede2
Her kan du måske få et indtryk af mine Diem-bamsers flade nakker og hoveder!
Billede3
Mine to bamser, den store tv med ”nedslidte” fodsåler, hvor man tydeligt ser papskive-sålen og fyldet af træuld!

Jeg kom i besiddelse af mine to Diem-Bamser for mange år siden, og da jeg ikke vidste, hvor og af hvem de var fremstillet , kaldte jeg dem blot ”mine to flade bamser”, da de i profil har en temmelig flad nakke/et temmelig fladt hoved. Senere læste jeg i et fagblad, at man ønskede oplysninger om disse bamser, hvad ikke hjalp mig … Men — lykken stå den kække bi—senere faldt jeg rent tilfældigt over oplysninger om bamserne.

Den gengivne bamse skulle være fra 50erne, mine to bamser er nok knap så gamle. Firmaet Diem blev grundlagt i 1896 af Richard Diem, Sonneberg, Thüringen, man ved, at det senere blev overtaget af svigerdatteren Lise-Lotte Diem, men hvornår det ophørte, vides ikke med sikkerhed. De sidst kendte livstegn er annoncer fra 1953. Om man allerede i 1896 fremtillede legedyr, ligger hen i det uvisse, men i et annonceblad fra slutningen af 1930erne er gengivet store legedyr på hjul, samt mindre legedyr (krammedyr) fra hus, gård og Zoo. Man præsenterede sig således. ”Siden 1896 Specialfabrik for Fremstilling af ”stoppede/fyldte” LEGEDYR”! Og annoncerne fra 1950erne henviste til ”Indehaver Lise-Lotte Diem”!

Bamserne er af mohair, og karakteristisk for dem er poter og såler af ”barberet mohair”, meget ofte med papskiver i sålerne, således at bamserne kan stå. Glasøjnene har en meget lysebrun rand om den sorte pupil, som ofte går over i en beige-gullig nuance. Armene er korte, og som nævnt er nakken ret flad.

Mine to bamser, som I her kan se, har begge to disse øjne, samt tykke papskiver i fodsålerne, ja, så tykke, at den store bamses fodsåler er slidt igennem og tydeligt viser den 2-3 mm tykke papskive og stopningen med træuld.

Min ”lille” bamse er 32 cm høj og af gyldent mohair, den ”store” er ca. 5 cm højere, har brummestemme og er af hvidgyldent (æggeskalfarvet) mohair. Den trænger helt sikkert til en ”fodlæge”, men lægen kommer ikke, da jeg ikke ynder at lade de bamser reparere, jeg har siddende til pynt og skue.

I Nordisk Bamsetidende nr. 17 fra december 2003 skriver Jørn Rüber-Petersen med henvisning til flere kilder nogle fine, supplerende oplysninger om Diem-bamserne. Jørns artikel gengives her i uddrag:

”Lige som Lise havde jeg kendt disse bamser i længere tid, inden jeg blev klar over, at de var fremstillet af den tyske fabrik Diem. Jeg havde flere gange set dem på auktioner, hvor de fejlagtigt blev solgt som Schuco-bamser, hvad de i øvrigt af og til stadig bliver af auktionshuse, der ikke følger med i den nyeste faglitteratur.

Billede4
En stor og en lille—13 og 58 cm— to af Jørns og Helens Diem-Bamser fra deres alsidige museum!

Jeg har set Diem-Bamserne i mange størrelser fra 13 til 65 cm. De tre, vi har i vores museum, er henholdsvis 13, 34 og 58 cm.

Efter anden Verdenkrig blev Thüringen en del af det kommunistisk kontrollerede Østtyskland, og alle private virksomheder gik trange tider i møde. Mange af Sonnebergs legetøjsfabrikanter flyttede ind på den anden side af grænsen til Bayern i den amerikanske zone, men Diem-fabrikken blev, hvilket sikkert har været medvirkende til lukningen.

Diem-bamserne, som vi kender dem, må altså være produceret fra 1949 (hvor man kunne få mohair-plys igen efter krigen) måske til 1953, hvor annonceringen ophører — eller senest til 1972, hvor staten overtog alle endnu eksisterende private virksomheder i Østtyskland, hvorfor Diem-bamserne er ret sjældne i Tyskland i dag.

Største aftager af de østtyske produkter var Sovjetunionen, men blandt andet Danmark importerede en del (i øvrigt af rigtig god kvalitet) legetøj fra de østeuropæiske lande.

Billede5
Aases nyreparerede Diem-Plejebarn!
Billede6
Med denne Diem-bamse grundlagde Aase sin samling af gamle bamser!

Hvem der importerede Diem-bamserne har jeg endnu ikke fundet ud af, men det store antal, der har overlevet, taget i betragtning, må der være blevet importeret meget store mængder.

Hvem ved, hvem importøren var? (af Jørn Rübner-Petersen)

 

I Nordisk Bamsetidende nr. 19—september 2004—sender afdøde bamsemager, bamsedoktor og –samler Aase Lund Hansen denne hilsen:

”For et par numre tilbage efterlyste redaktøren BAMSER med flade nakker—BAMSER af mærket Diem.

Jeg havde travlt med at reparere og opdagede pludselig, at den brungule bamse, jeg havde i pleje for en svensk kunde, var af dette mærke. Da jeg modtog den, manglede den en arm, og det lyder jo enkelt, men det var ret svært at finde lige det stof, der passede. Det blev på messen i Lyngby, TEDDY SHOP fra Rønde, der klarede problemet for mig, og nu sidder den med strikket trøje og venter på sin svenske ejer.

Senere var jeg på Marked i FORUM—antik-marked—og der faldt jeg over den gule bamse, som også er en Diem, så nu er jeg også blevet samler af gamle bamser.

På fotoet med roserne holder bamserne fest, det er mine egne, som jeg stadig syr — lige nu er det i lammeskind. De bliver lidt specielle—jeg skal senere sende foto af dem. Mange venlige BAMSEhilsner sender Aase Lund Hansen.”

 

Billede7

Mon ikke flere af jer har Diem-bamser”! Vi glæder os til at høre om dem, lige som vi naturligvis glæder os til læse om jeres andre bamser og krammedyr, da I sikkert har en masse at fortælle og en masse billeder at vise os alle sammen.

 Masser af hilsner fra Lene og Lise

 

 

 

 

 

Gamle glansbilleder— et stort samlerobjekt !

 

© Lise Clasen

 For nogen tid siden fik jeg fat i nogle gamle glansbilledalbum, og i det ene var indklæbet et lille udvalg af glansbilleder fra Kong Christian Xs tid — Det pågældende album er dateret den 15.1.1946, men glansbillederne kan være ældre, idet prinsesse Margrethe (vor nuværende dronning) og Prins Ingolf (nu greve af Rosenborg) ser ud til blot at være et par år gamle. Jeg ved, at der findes flere i serien, men her er, hvad jeg fandt i det gamle album:

Men der er mange flere, se selv…..

 

Billede2
Herover Kong Christian X i Garderuniform.
Billede1
Kronprinsesse Ingrid med Prinsesse Margrethe, Kong Christian X med sit første barnebarn, Prinsesse Elisabeth, Prinsesse Elisabeth med dukke, og kong Christian X hilser på en flok børn, gad vide, om det er en gengivelse fra 1920 ?
Billede4
Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde med Prins Ingolf og Prinsesse Elisabeth.
Billede3
Kong Christian X højt til hest.
Billede6
Kong Christian X i rød Galla-uniform.
Billede7
Kronprinsesse Ingrid i spederuniform—fra den tid, hvor hun var protektor for pigespejderne!

Billede5

 

 

 

 

 

 

Egeskov Slot

Har lige fået den nyeste meddelelse fra Egeskov, og her kan man hele sommeren foruden de mange andre fantastiske samlinger og udstillinger se:

H.C. Andersens papirklip-påklædningsdukke Augusta Snorifass med hele garderoben (udlånt af en privat samler) – og du kan selvfølgelig købe dine egen Augusta Snorifass-reprint-påklædningsdukke under besøget. Egeskov Slot er noget for alle store som små, bl.a. er det her, du finder det unikke dukkehus ”Titania’s Palace, en gammel skolestue med dukker og påklædningsdukker, en købmandsbutik, biler, motorcykler, ja, sådan kan man blive ved, læs alt om forlystelsesparken på www.egeskov.dk og augusta Snorifass under udstillinger.

God tur ønsker Lene og Lise