Strikkede kaniner

Kender I de fantastiske søde strikkede kaniner og andre dyr fra www.littlecottonrabbits.com?

Jeg faldt over nogle  billeder på Pinterest og gik ind på siden og købte først opskriften til pigekaninen og senere til drengekaninen.  Ud over kaninerne er der opskrifter til bl.a. elefanter, aber, katte og bamser. Den ene sødere end den anden. Man køber opskrifterne via linket og downloader dem.

fil-10-11-2016-15-35-46
De første kaniner jeg strikkede.

Opskrifterne er på engelsk, men på ingen måde svære at strikke efter. Der er rigtig gode forklaringen med og masser af billeder der viser hvordan man gør.

2016-09-04-12-42-33
Den næste kanin jeg strikkede, blev en dreng.

Jeg strikkede de første i ren bomuld og de efterfølgende i strømpegarn fra Coop, det sidste er langt, at foretrække for mig.

fil-10-11-2016-15-34-52
Den sidste i rækken er sød i sin julekjole og jeg håber modtageren bliver glad.

Et nyt par er allerede på pindende.

Skulle der være nogen, der har fået lyst til, at strikke nogle, vil vi da meget gerne se resultaterne.

© for tekst og billeder Lene Byfoged

 

Strik til lille Lasse,

tøjet passer til Babydukker på 23 cm

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Hermed tøj til baby Lasse, opskrifterne bringes med tak til Alt for Damerne –  og er fra ”udklipsheftet: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse

 Hermed vejledninger til sparkedragt, trøje med hætte og babytæppe.

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = ret drejet, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 r dr, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning, udt = udtagning, fast-m = fastmaske, luft-m = luftmaske

 SPARKEDRAGT:

 Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 25 g) 3-trådet uldgarn, (farven bestemmer du selv) pinde nr. 2 1/2 og 4 små perlemorsknapper.

Billede1

Mønster: 1. p: 2 r, 1 v, 3 r, 1 v, p ud—2. p: v.—3. p: 4 r, 1 v, p ud.— 4. p v.— disse 4 p danner mønstret og gent. arbejdet igennem.

Begynd forneden på det ene ben : slå 35 m op og strik 7 cm mønster, slut med en v-p. Læge arbejdet til side og strik et tilsvarende stykke. Saml nu de to ben ved at slå 10 m op mellem stykkerne og 7 m i hver side til forkanter (94 m i alt).

Nu fortsættes lige op i mønster, dog strikkes de 4 første og 4 sidste m r. På hver 12. p laves et knaphul i den ene forkant således: 2 r, sl o, 2 r sm. Der skal i alt være 4 knaphuller.

Når stykket fra sidste opslagning måler 5 cm, strikkes 2 p rib. Derefter strikkes en hulrække til snor: *2 sm, sl o, 2 sm*, gentag fra * til * p ud. Strik igen 2 p rib. Der strikkes nu 8 p mønster, hvorefter der lukkes til ærmegab således: strik 21 m, luk 6 m, strik 40 m, luk 6 m, strik 21 m, hvorpå ryg og forstykke strikkes hver for sig.

Venstre forstykke: efter 14 p lukkes de 4 forkant-m, og der strikkes nu videre i mønster, idet der i halssiden lukkes for 4 gange 2 m. Luk af, når ærmegabet måler ca. 3 1/2 cm. Strik det andet forstykke magen til, men omvendt. Strik ryggen, så den svarer til forstykkerne,. Luk lige af.

Ærmerne: slå 30 m op og strik 8 p rib. Skift til mønsterstrikning og tag samtidig 1 m ud på hver 4. p til i alt 35 m. Luk af, når arbejdet måler 7 1/2 cm. Strik et ærme magen til.

 

Montering: Sy skuldrene sm og saml hals-m op (undtagen forkant-m). Strik 4 p rib. Luk af. Pres arbejdet på vrangen og sy delene sm. Sno en snor af garnet og træk den gennem ribborten i taljen. Bind tilsvarende snore om anklerne. Sy de 4 små perlemorsknapper i.

TRØJE MED HÆTTE:

 Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 20 g) 3-trådet uldgarn, (farven vælger du selv), pinde nr. 2 1/2 og 5 små perlemorsknapper.

 Mønster: 1. p: 2 r, 1 v, 3 r, 1 v, p ud —2. p: v— 3. p: 4 r, 1 v, p ud – 4. p: v. – Disse 4 p danner mønstret og gent.

Begynd forneden på trøjen: slå 72 m op og strik 12 p r. Efter 4 p laves det første knaphul i forkanten: 3 r, sl o, 2 sm, 13 r. Der er herefter 12 p mellem hvert knaphul (5 knaphuller i alt). Skift til mønsterstrikning med undtagelse af de 8 forkant-m i hver side, der strikkes r.

Når arbejdet måler 6 cm, lukkes til ærmegab således: strik 17 m, luk 4 m, strik 30 m, luk 4 m, strik 17 m.

Nu strikkes ryg og forstykker op hver for sig. Når forstykker og ryg måler 10 cm, strikkes en hulrække: 2 r, sl o, 2 r sm, p ud. Luk alle m af.

Ærmerne: Slå 26 m op og strik 8 p r, skift til mønsterstrikning. Tag 1 m ud i beg og slutn af hver 4. p, til der er 33 m i alt. Luk af, når arbejdet måler 7 cm. Strik et ærme magen til.

Hætten: slå 66 m op og strik mønster, idet de første og sidste 6 m strikkes r. Når arbejdet måler 6 cm, strikkes 12 p r. Luk af.

Montering: pres arbejdet, sy delene sm, sy ærmerne og hætten på. Sno en snor af garnet og træk den gennem hulrækken. Sy knapperne i.

BABYTÆPPE: (her er valgt lyseblåt og hvidt, hvad du ikke kan se, da disse illustrationer vises i sorthvid i hæftet).

Billede2

Du skal bruge: en rest (ca. 75 g) kraftigt, blåt uldgarn, lidt hvidt til kanten og pinde nr. 2 1/2, samt en hæklenål.

 Mønster: 1.-8. p: 7 r, 7 v – 9.-16 p: 7 v, 7 r.

Slå 50 m op (blåt garn) og strik 6 p r. Nu skiftes til mønsterstrikning, dog strikkes de 4 første og 4 sidste m r til kant. Når mønstret er gentaget 4 gange, strikkes 6 p r. Luk af.

Montering: pres arbejdet let og hækl med hvidt garn en række ”musetakker” uden om tæppet således: * 1 fast-m i kanten, 3 luft-m, 1 fast-m i den første luft-m*, gentag fra * til * langs hele kanten.

G o d   S t r i k k e l y s t   !

Smart overtøj til en 36 cm høj dukke

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Husker I, da vi alle gik med blazer og duffelcoat… ? Dengang i 50erne? Hermed opskrift på både blazer og duffelcoat til dukke Lise på 36 cm— opskrifterne bringes med tak for tilladelsen til Alt for damerne, idet opskrifterne er fra et af de eftertragtede små hefter til udklip: ”Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse”.

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, r de = drejet r, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning, udt = udtagning

 BLÅ BLAZER – hertil skal du bruge: 1 nøgle (25 g) 4-trådet marineblåt uldgarn. Pinde nr. 2 1/2 og 4 guldknapper.

Billede1

Ryg: slå 46 m op og strik3 p r. Strik videre i gl, til arbejdet måler 6 cm, hvorefter der lukkes af for 5 m i hver side til ærmegab. Tag derefter 2 m sm i slutn af næste p og strik lige op, til arbejdet måler 12 cm. Luk af.

Højre forstykke: Slå 33 m op og strik 3 p r. Der fortsættes i gl, dog strikkes de 4 forkant-m ret. Når arbejdet måler 2 1/2 cm, strikkes et knaphul i r-kanten således: 1 r, sl o, 2 r sm, 1 r. Strik 2 1/2 cm til og gent knaphullet. Strik endnu 1 cm og luk til ærmegab som på ryggen. Når arbejdet måler 7 cm, dannes reverset ved at strikke 1 ret-m ekstra til forkant-m på hver vr-p. Når arbejdet måler 10 cm, lukkes for 10 m i r-kanten. Strik endnu 2 cm med de resterende m til skulder og luk af.

Venstre forstykke: strikkes som højre, dog modsat og uden knaphuller.

Ærmer: slå 28 m op og strik 3 p r. fortsæt i gl og tag på 1. p 2 m ud. Tag derefter 1 m ud i beg og slutn af hver 4. p, til der er 40 m på p. Når arbejdet måler 7 cm, lukkes for 2 m i beg af hver p, til der er 12 m på p. Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: sy skuldrene sm og saml fra midten af reverset 30 m op til kraven. Strik r og tag 1 m ud i beg og slutn af hver 2. p. Luk af, når kraven måler 1 1/2 cm. Sy de andre sømme sm og sy de fire knapper i forstykkerne.

Billede2

DUFFELCOAT – hertil skal du bruge: 2 nøgler (ca. 50 g) 4-trådet blåt uldgarn, en rest hvid i samme kvalitet, pinde nr. 2 1/2 og 2 hvide knapper.

 SLÅ 116 m op og strik 6 p gl, derefter en v-p på retsiden (ombukningskant). Fortsæt med gl, til arbejdet måler 9 cm. Så begynder ærmegabet: 29 r, luk 5, 48 r, luk 5, 29 r. Forstykkerne og ryggen strikkes op hver for sig således: Når ærmegabet måler 6 cm,. Lukkes til forstykkerne 9 m af til skulderen og 3 m i halsudskæringen, på ryggen lukkes 9 m i hver side. Der er nu i alt 64 m, der samles på én p til hætten. Efter 3. p gl strikkes en hulrække således: 3 r, * sl o, 2 r sm, 4 r*, gent fra * til * p ud. Strik 12 p r lige op, luk af.

Ærmer: Slå 30 m op og strik gl. Tag 1 m ud i beg og i slutn af hver 2. p, til der er 40 m på p. Når arbejdet måler 6 1/2 cm, lukkes alle m på én gang. Strik et ærme magen til.

Montering: Arbejdet presses på vrangen og sys sm. Slå 8 m op med hvidt garn til kanterne og strik r. Når kantebåndet passer i længden til forkanterne og hætten, lukkes af, og båndet hæftes på. Ærmerne kantes på samme måde. Sno en snor af det hvide garn til lukningen foran og hulrækken i hætten. Sy knapperne i foran..

God   fornøjelse !

Mere om Ønskedukkernes tilbehør i form af en kravlegård

og

Strikket forårssæt til Ønskedukkebabyerne

eller andre tilsvarende 16 cm høje babydukker

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som et PS vedrørende Ønskedukkernes tilbehør, findes denne kravlegård, der blot er mærket med ”Made in Hong Kong”, men passer til dukkerne, og den skal I selvfølgelig se. . Stilen er meget forskellige fra, hvad vi ellers kender til vedrørende dukkemøbler og – tilbehør. Tak til Anna-Lise Wolfram for brug af fotos. (Anna-Lises ønskedukke er, som I vil se, iført et af de mange fine strikkede sæt, som Anna-Lise er specialist i!

Billede2

Desuden hermed opskrifter på et yndigt sæt til Ønskedukken:

 Disse opskrifter bringes med tak for tilladelse fra Flittige Hænder (nu Hendes Verden), hvor de blev bragt i 1965. (Modellerne er designet af Anja Westphal).

 Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, omg = omgang, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen, glat= glatstrikning (1 p r, 1 p v), arb = arbejdet, hjp = hjælpepind

 FORÅRSSÆT til en af dine Ønskebabyer – sættet består af korte bukser med smæk, trøje, hue og sokker

Materialer: ca. 15 g 3-trådet uldgarn (i opskriften er angivet Beehive fingering eller tilsvarende kval.), strømpep nr. 2, samt 2 små hægter og 3 små romerperler (knapper).

Billede3

Korte bukser med smæk: Der strikkes på 2 p. Slå 16 m op og strik 4 p r. Fortsæt med 1 cm i glat. De første og de sidste 2 m strikkes nu r på alle p (kant på bukseben), og samtidig tages 1 m ind i hver side inden for de 2 kantm på hver 4. p, i alt 4 gange. Strik derefter 4 p uden indt. Nu tages 1 m ud i hver side inden for de 2 kantm på næste og derefter på hver 4. p, i alt 3 gange, derefter på hver 2. p 3 gange mere. Strik 1 cm glat over alle m. Så strikkes igen de yderste 2 m i hver side r på alle p til kant, og samtidig tages 1 m ind i hver side inden for kantm på hver 2. p, til der er 10 m tilbage. Strik 4 p r over alle m, luk de midterste 6 m af på sidste p. Strik seler på de 2 m i hver side: 16 p r på hver. Luk af.

Montering: Pres let. Buk bagstykket op, så den 1 cm glat på dette ligger ud for den 1 cm glat på forstykket. Sy sidesømmene fra bagstykkets overkant og 2 p ned over kanten på buksebenenes. Sy krogen til en hægte midt på bagstykket og hægt selerne ned på den.

Trøje: Strikkes på 2 p.

Højre forstykke: slå 12 m op og strik 4 p r, 8 p glat, idet de sidste 2 m på hver v p strikkes r til forkant. Lad arbejdet hvile

Ærme: Slå 16 m op og strik 4 p r, 12 p glat. Sæt ærmet på p med forstykket modsat forkanten.

Ryggen: Slå 20 m op og strik 4 p r, 8 p glat og sæt arb på efter ærmet. Strik det andet ærme som det første og sæt det på efter ryggen.

Strik det venstre forstykke som det højre, men med forkanten modsat, altså med 2 r i beg af hver v p. Sæt forstykket på p efter det andet ærme

Bærestykke: Alle dele sidder nu på samme p i den rigtige rækkefølge. Strik 2 p glat over alle m, idet dog de yderste 2 m i hver side strikkes r på alle p hele vejen op til forkanter. *På næste r p strikkes: r til der mangler 1 m af første forstykke, 3 r sm (ønsker man en særlig fin raglanskråning, gøres dette således: 1 m løst af på en hjp, sæt den første løse m over på venstre p igen og strik 2 m sm, træk den løse m på hjp over de sammenstrikkede m), strik til der mangler 2 m af første ærme, 3 r sm som før, strik til der mangler 1 m af ryggen, 3 r sm som før, strik til der mangler 2 m af andet ærme, 3 m sm som før, r p ud. Strik v tilbage. Gentag fra * 5 gange (pas på, at det hele tiden er samme m, der sættes på hjp og trækkes over de sammenstrikkede m). Strik 2 p glat og tag ind igen på næste r p som før. Strik v tilbage, 1 p r og luk på næste p r af, forholdsvis fast.

Montering: Pres let. Sy side– og ærmesømme. Luk halsen med krogen til en fin hægte, sy de 3 små perler på som knapper.

Hue: Strikkes på 4 p: Slå 44 m op og strik 4 p r frem og tilbage. Fordel m på 3 p: 14—14—16 m og strik r rundt. Når der er strikket 2 cm glat, tages 2 m ind på sidste p. Strik 4 omg mere. På næste omg strikkes: *4 r, 2 r sm, gentag fra *omg ud. Der tages nu ind på hver anden omg, næste gang med 3 m i mellem, derefter med 2 m, så med med 1 m,og endelig uden nogen m imellem. Når der er 7 m tilbage, brydes garnet, garnenden trækkes gennem m, træk fast til og heft ende.

Montering: sy retkanten forneden sammen i nakken og forsyn huen med en pompon fremstillet over en blyant.

Sokker: Strikkes på 2 p. Slå 16 m op, strik 4 p r og 10 p glat. Strik 8 m r på næste p. Bryd garnet og sy de 8 m på hver p sm med maskesting. Sy derefter hælsømmen sm. Træk en elastiktråd lige under retkanten foroven, så sokken bliver siddende på foden. Strik en sok magen til.

God   Strikkelyst !

Vinteren kommer altid…. Også dukkerne tager varmt tøj på !

Strikket gamachesæt til 36 cm høj pigedukke

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Denne gang præsenterer vi strikkeopskrifter til Lises gamachesæt —i lysegråt og rødt – sættet består af busseronne, gamachebukser og hue   – og bringes med tak til Alt for damerne (fra udklipsbogen: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse).

 LISEs GAMACHESÆT

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = ret drejet, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 r dr, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning

 Du skal bruge: 1 nøgle (ca. 25 g) 4-trådet lysegråt uldgarn, 2 nøgler (ca. 45 g) i samme kvalitet, pinde nr. 2 1/2 og tynd, rund elastik.

Billede1

Busseronnen:

 Forstykket: Slå 50 m op med rødt garn og strik 4 p rib. På næste p (retten) strikkes r, derefter indstrikkes mønstret (se typemønstret). Der fortsættes i gl med gråt garn, til arbejdet måler 8 1/2 cm. Nu tages ud til ærmerne: slå 5 m op i slutn af hver p i alt 8 gange. Slå derpå 4 m op i slutn af de følgende 2 p (i alt 98 m p). Der strikkes nu atter efter typemønstret, dog således at dette vender modsat borten forneden. Strik endnu 2 p gl med rødt garn. Nu lukkes af for 34 m i hver side, og med de 30 midter-m strikkes 6 p rib til halskant. Luk af.

Ryggen strikkes som forstykket.

Montering: Sy skuldersømmene sm. Saml 24 m op med rødt garn til manchetter på ærmerne og strik 6 p rib. Pres arbejdet og sy sidesømmene sm.

Gamachebukserne: Billede2

Begynd foroven og slå 46 m op med rødt garn. Strik 4 p rib. Nu indstrikkes en hulrække til løbegang: *sl o, 2 m sm, 1 r dr, 1 v*. fortsæt fra * til *p ud. Strik endnu 4 p rib. Nu fortsættes med gl i alt 5 cm, så begynder buksebenet. Tag 1 m ind i hver side på hver 3 p, til arbejdet i alt måler 16 cm (38 m tilbage på p). Strik 5 p rib. Luk af. Strik et tilsvarende stykke.

Montering: Pres stykkerne let, sy dem sm og lav pressefolder i bukserne. En tynd, rund elastik trækkes gennem hullerne i ribborten.

 Huen:

Begynd med den forreste kant og slå 26 m op med rødt garn. Strik 6 cm glat og slå 16 nye m op i hver side af p (58 m i alt). Fortsæt i gl, til arbejdet måler 14 cm. Der slås nu 8 nye m op i hver side (74 m i alt). Strik 10 p rib. Luk af.

Montering: Sy de to sidesømme sm. Saml 54 m op langs den glatstrtikkede kant og 20 m op over de sidst opslåede 20 m (i alt 74 m). Strik 4 p rib. Luk af. Pres huen let og sy den sm foran.

Nu er dukken varmt klædt på og kan trygt gå vinteren og næste forår i møde!

 God strikkelyst !

Strikket Sømand

© Mønstertidende (Femina)

Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.IMG_20160416_0003

Matrosdukke. Kludedukkerne optræder stadig i nye skikkelser, her er det sidste nye. Selve dukken gør man bedst i at lave først, hvilket ikke er svært, naar man er lidt fiks paa Fingrene, der er jo ikke megen Facon paa en saadan Dukke. Der anvendeset fastvævet stof og stoppes ud med Kapok eller Vat. Det er nu lettere at strikke hele Overtrækket til Dukken, naar man kan maale sig frem efter denne. Modellen her maaler ca. 40 cm i Højde, men man kan selvfølgelig give den en hvilken som helst Størrelse.

Strik med ret tykt uldgarn og tilsvarende Pinde, til selve Dragten med mørkeblaat og hvidt, medens Huen kan sys i stof.IMG_20160416_0004

Blusen begyndes forneden med en tilstrækkelig lang Opslagning, pas paa at Blusen skal slutte glat til kroppen. Strik glat ret, d.v.s. ret frem og vrang tilbage, op til Armene, hvor der langs hver Side opslaas så mange nye M., som er nødvendige til Ærmerne med de stribede Opslag.Strik i denne Bredde op til Halsudskæringen, hvor der lukkes af for de midterste Masker, fortsæt i to Dele til Halsudskæringen foran, hvor nye Masker slaas op, og der strikkes igen over hele Bredden, til Ærmerne er færdige; luk saa af for lige saa mange Masker, som blev slaaet op, og man fortsætter derefter til nederste Kant af  Blusen. Benklæderne kan nu strikkes i Fortsættelse af Blusen, hvis nederste Kant da angives ved en vrangpind på Retten. Naar Benene er naaet, deles der paa Midten og strikkes videre i to Dele til nederste Kant, luk af. Kantmaskerne forneden af Ryggen tages op, og herpaa strikkes bagerste Benklædedel, begynd med en Vrangpind paa Retsiden.

Kantmaskerne forneden af Ærmerne tages op paa et Nr. finere Pinde, og Opslagene strikkes med skiftevis 2 Pinde med blaat og 2 Pinde med hvidt.

Kraven kan strikkes til i Halsudskæringen eller sys til bagefter. Begynd med et Maskeantal der passer til den halve Halsvidde, paa begyndelsen af hver pind tages 1 Maske ud. Efter nogle Pinde med blaat alene strikkes skiftevis 2 Pinde med hvidt og 2 Pinde med blaat, tag stadig ud, saa man efter sidste blaa Stribe har naaet Midten foran, luk af.

De færdige Dele presses, trækkes over Dukken og sys sammen.

God fornøjelse!IMG_20160416_0001

Lene

 

Ingen dukker uden matrostøj! eller ?

Her er Pernille og Peter på spil igen i matrostøj

(opskrifter fra 1950erne med tilladelse fra Alt for damerne – modeller Søs Hansen)

 Pernille og Peter er 40 cm høje Køgedukker mærket med Køgetrekanten— men du kan selvfølgelig strikke modellerne til enhver stor babydukke, blot du husker med passende mellemrum at måle strikketøjet på dukken!

(Opskrifterne er fra hefte nr. 2, denne gang kostede samleheftet 30 øre dvs. en portostigning på hele 5 øre i løbet af et år, men der er stadig langt til 19 kr.)!

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Pernilles matrossæt:

Forkortelser gældende for opskrifterne til begge dukker:   m = maske, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, omg = omgang, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen,         sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning.Billede1

Du skal bruge: ca. 100 g marineblåt, 3-trådet uldgarn og ca, 40 g rødt i samme kvalitet, desuden en hvid rest garn til ankeret, der broderes med korssting. Pinde nr. 2 og 2 1/2, et sæt strømpepinde nr. 2 1/2, en 60 cm lang rundpind nr. 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, elastik, hvidt og marineblåt silkebånd, og desuden en hvid lidse (til matroskraven). Strikkefasthed: 17 m i gl = 5 cm

 

Billede2
Typemønster til ankeret på bluserne, x = hvidt garn!

NEDERDELEN: begynd forneden og slå 391 m op med marineblåt garn på rund-p. Strik 5 omg r og derefter 1 omg vr (ombukningskant til søm). Strik nu lige op i r, tilarbejdet måler ca. 11 cm. Derefter strikkes læggene således: *sæt de første 7 m over på en strømpe-p, sæt de næste 7 m over på en anden strømpe-p, og sæt de følgende 7 m over på en tredje strømpe-p. 2. og 3. p lægges nu sammen med retsiden mod hinanden bag ved 1. p (1. og 2, p ligger med vrangen mod hinanden). Nu strikkes m fra de 3 strømpe-p sm, således at der bliver 7 m ud af de 21 m fra de 3 strømpe-p. Strik derefter de næste 2 m fra rund-p sm*. Gentag fra * til * omg rundt., Dette bliver 17 læg. På næste omg tages jævnt ind til 108 m, derefter strikkes 4 omg lige op.— På næste omg strikkes knaphuller således: *luk for 2 m strik 16 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m, medregnet)*, strik fra * til * 5 gange til. På følgende omg slås 2 m op over de aflukkede m, derefter strikkes 2 omg r, 1 omg v (ombukningskant), 2 omg r, og herefter knaphuller som før og 4 omg r, luk af.

Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.

BLUSEN:

Ryggen: Slå 58 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes til ærmegab for 3 m i beg af 2 p, .og for 2 m i beg af 2 p. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 14 cm. Nu lukkes skuldrene med 14 m i beg af de næste 2 p. De resterende m lukkes på én gang til halsen.

Højre forstykke: Slå 36 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl med undtagelse af de 4 m mod forkanten, som strikkes r på alle p. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes i siden til ærmegab for 3 m, 2 m og 1 m, men samtidig lukkes i den modsatte side til halsen for 3 m, 1 m, og 1 m. Fortsæt lukningerne i halsen med 1 m på hver 2,. P, til der er 14 m tilbage. Luk af, når arbejdet måler ca. 14 cm.

Venstre forstykke: strikkes som højre forstykke, men modsat.

Ærmerne: Slå36 m op og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl, idet der tages 1 m ud i beg og slutn af hver 6. p, til der er 46 m. Strik nu lige op, til arbejdet måler ca. 8 1/2 cm. Nu lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af hver p, til der er 4 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.

MATROSKRAVEN: (Strikkes ens til både Pernilles og Peters matrostøj)

Slå 42 m op med marineblåt garn på p nr. 2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. Når kraven måler 4 cm, lukkes de midterste 22 m til halsen, og hver side strikkes færdig for sig, idet der tages 1 m ind i halssiden på 10. p, derefter 1 gang med 8 p imellem. 1 gang med 6 p imellem, 1 gang med 4 p imellem, og 1 gang med 2 p imellem. De resterende 5 m lukkes på én gang.

Montering: pres arbejdet på vrangen og brodér et anker med hvide korssting på højre ærme (se typemønstret). Derefter sys blusen sammen. Sy en hvid lidse langs kanten på kraven, og kast kraven til i halskanten. ”Matrosslipset” sys af det blå silkebånd, der lægges i en løkke og ombindes med det hvide silkebånd. Sy den ene side af ”slipset” til i den ene side af kraven og luk det til den anden side af kraven med en lille tryklås. Blusen lukkes foran— fra højre mod venstre— med 3 små tryklåse. Til sidst sys 6 knapper forneden på blusen tilsvarende knaphullerne på nederdelen.

BUKSERNE:

Begynd foroven på forstykket og slå 58 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2. Strik 9 p rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik en hulrække på 4. p således: *strik 2 m rib, slå om p, strik 2 m sm*, gentag fra * til * p ud. Efter ribborten fortsættes i gl. Strik lige op til arbejdet måler ca. 10 cm . Så strikkes buksebenene ved at tage 1 m ind i beg af hver p, til der er 30 m tilbage. Nu er forstykket færdigt, og der fortsættes med bagstykket, idet der nu tages 1 m ud i beg af hver p, til der er 58 m på p. Strik derefter lige op, til bagstykket måler det samme som forstykket indtil ribborten. Strik rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik hulrække som før på 5. p. Luk løst af, når der er strikket i alt 9 p rib.

Montering: pres arbejdet på vrangen med undtagelse af ribborterne. Saml derefter ca. 48 m op fra retsiden af hvert bukseben på p nr. 2 1/2 og strik 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy bukserne sammen i siderne. Til sidst trækkes elastik gennem hulrækken foroven.

HUEN: – strikkes ens til Pernille og Peter

Slå10 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2 og strik gl, idet der tages ud på hver r-p, første gang således: strik 2 gange i hver m (20 m på p) -Næste r-p: *1 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p: *2 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p : *3 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud. Næste r-p: *4 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra* til * p ud. Fortsæt således m udtagninger på hver r-p, idet der strikkes 1 m mere mellem udt for hver gang, indtil der er 150 m på p. Nu strikkes 4 p lige op, derefter tages ind på hver r-p, første gang således: *12 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud.— Næste p: * 11 r, 2 r sm*, gentag fra * til * p ud.— Næste p: * 10 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud. – Fortsæt således med indt på hver r-p, idet de rnu strikkes 1 m mindre imellem indt for hver gang, til der er 100 m tilbage. Nu strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk løst af.

Montering: Pres glatstrikningen på vrangen og sy huen sammen. Derefter presses huen ”FLAD”, og en pompon af det røde garn sys i toppen af huen.

Peters Matrossæt                                                                                     (samme forkortelser, som til Pernilles sæt)                 

Du skal bruge: marineblåt uldgarn: ca. 40 g 4-trådet (til bukserne) og ca. 25 g 3-trådet (til huen og matroskraven)

Billede3
Den kække matros, Peter, og illustration visende de lille hefte, man kunne købe til opklæbning af opskrifterne!

Rødt uldgarn: Ca. 40 g 3-trådet, desuden en rest hvidt garn til korsstingbroderi af ankeret (se typemønstret under opskriften til Pernilles tøj). Pinde nr. 2 og 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, marineblåt og hvidt silkebånd, desuden en hvid lidse til matroskraven – Strikkefasthed: 17 m i gl med 3-trådet uldgarn = 5 cm, 16 m i gl med 4-trådet uldgarn = 5 cm.

 BLUSEN:

Denne strikkes på samme måde som Pernilles bluse, men ved monteringen broderes ankeret på venstre ærme, og tryklåsene sys i, så blusen lukkes fra venstre mod højre.BUKSERNE:

Forstykket: Begynd foroven og slå 62 m på p nr. 2 1/2 med marineblåt garn.. Strik gl og indstrik knaphuller på 3. p således: Strik 6 m, luk for 2 m, strik 14 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m medregnet. Luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik p ud og slå på den følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p og strik derefter 1 p v på retten (ombukningskant), strik 2 p. Strik derefter knaphuller som før. Fortsæt nu lige op i gl, til arbejdet måler ca. 7 cm. Derefter begynder udt til kilen (på retsiden): 31 r, saml en lænke op og strik den drejet r (denne udt betegnes herefter som en lænke), 31 r— Strik 3 p.— Næste p: 31 r, en lænke, 1 r, en lænke, 31 r.— Strik 3 p – Næste p: 31 r, en lænke, 3 r, en lænke, 31 r. Fortsæt således med udt efter de første 31 m og før de sidste 31 m på hver 4. p, til der er 73 m på p. Når arbejdet måler ca. 12 cm, lukkes de midterste 11 m, og hvert bukseben strikkes færdig for sig, idet der strikkes 4 p glat, 1 p v på retten (ombukningskant) og 4 p gl. Luk af.

Bagstykket: Begynd foroven og slå 68 m op med marineblåt garn. Strik gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. På 3 p strikkes knaphuller således: Strik 25 m, luk for 2 m, strik til de sidste 27 m, luk for 2 m, strik p ud, og slå på følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p gl, derefter 1 p vr på retten (ombukningskant), nu 2 p gl, og derefter knaphuller som før. Fortsæt i gl, men når der er strikket 2 p, gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik til de sidste 6 m, vend og strik til de sidste 6 m i den anden side, vend— strik til de sidste 12 m, vend og strik til de sidste 12 m i den anden side, vend— strik til de sidste 18 m, vend og strik til de sidste 18 m i den anden side, vend og strik p ud. Strik nu over alle m, til arbejdet måler ca. 5 cm, derefter lukkes for 3 m i beg af 2 p, nu strikkes resten som forstykket.

Montering: pres arbejdet på vrangen og sy det sammen i siderne, indtil de 3 r-m, der er beregnet til underfald for knaplukningen. Buk søm i buksebenene og i kanten foroven (sømmene bukkes i ombukningskanten). Sy 2 knapper foran på blusen og to knapper bag på blusen, svarende til knaphullerne for og bag på bukserne, derefter sys en knap i hver side af bagstykket foroven, svarende til knaphullet i hver side af forstykket

HUEN: strikkes som Pernilles hue.

G o d     S t r i k k e l y s t !

Else Poulsen har givet tilladelse til at vi bringer billedet af hendes dejlige drengedukke, i tøjet hun har strikket efter ovenstående opskrift. Tak Else!

Else Poulsens søde dukke i sit fine matrostøj!

PERNILLES og PETERS UNDERTØJ med mere

Disse opskrifter er fra Pernilles og Peters egen Strikkebog, hefte 1,

og bringes med tilladelse fra og tak til ALT for Damerne

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Dukkerne måler 40 cm (Pernille og Peter er de eftertragtede Køge Babydukker, men deres tøj passer selvfølgelig også til andre 40 cm høje dukker – ved at måle med jævne mellemrum, tilpasser du altid dit strikketøj til den dukke, du strikker til).

 Forkortelser til opskrifterne: m = maske, p = p, r = ret, v = v, gl = glatstrikning, dvs. 1 p r, 1 p v, rib = ribstrikning, dvs. 1 r, 1 v, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, udt = udtagning, fastm = fastmaske, luftm = luftmaske

 PERNILLEs undertøj:

 Du skal bruge: ca. 75 g 3-trådet, lyserødt uldgarn og pinde nr. 2 1/2

Peter 1

Undertrøje:

 Forstykke: Slå 54 m op og strik 5p rib, derefter fortsættes i mønster således: 1. p: * 2 v, slå om p, 2 r drejet sm *, gentag fra * til * p ud, slut med 2 v.— 2. p: * 2 r, 2 v * gentag fra * til * p ud, slut med 2 r – 3. p: * 2 v, 2 r sm, slå om p, gentag fra * til * p ud, slut med 2 v – 4. p: som 2. p. – Disse 4 p danner mønstret og gentages. Strik lige op i mønster, til arbejdet måler ca. 9 cm, derefter strikkes 5 p rib. Nu fortsættes i mønster, men når der er strikket 2 1/2 cm, deles arbejdet på midten, og hver side strikkes færdig for sig, idet der strikkes 2 m sm i beg og slutn af hver 2. p, til der er 3 m tilbage. Luk af.

Ryg: Strikkes som forstykket.

Montering: Sy arbejdet sm i siderne. Derefter hækles ”musetakker” om hele øverste kant således: ’ 1 fastm i kanten, 3 luftm, 1 fastm i den første luftm *, gentag fra * til * hele vejen rundt. Til sidst sys skulderspidserne sm.

Bukser:

Begynd foroven af forstykket og slå 54 m op. Strik rib, men når du har strikket 3 p, strikkes hulrække således: * 1 r, 1 v, slå om p, 2 r sm* , gentag fra * til * p ud, slut med 1 r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 3 p rib, og derefter fortsættes i mønster som på undertrøjen. Når arbejdet måler ca. 8 cm, dannes bukseben ved at strikke 2 m sm i beg og slutn af hver 2. p, til der er 26 m tilbage. Strik 2 p lige op. Så fortsættes over bagstykket, idet der nu tages 1 m ud i beg og slutn af hver 2. p, til der igen er 54 m på p. Strik lige op, til bagstykket måler det samme som forstykket indtil ribborten. Nu strikkes ribbort med hulrække som på forstykket. Luk løst af.

Montering: Sy arbejdet sm i siderne og hækl ”musetakker” om buksebenene som foroven på undertrøjen. Til sidst snos en snor af garnet og trækkes gennem hulrækken i ribborten.

Sokker:

Du skal bruge: ca. 10 g 4-trådet, lyserødt uldgarn, pinde nr. 2 samt smalt, lyserødt silkebånd.

 Slå 38 m op og strik 1 p r. Derefter fortsættes i mønster som beskrevet til undertrøjen. Når der er strikket 12 p, strikkes 4 p r, nu strikkes hulrække således: * 2 r, slå om p, 2 r sm,*, gentag fra * til * p ud, slut med 2 r. Efter hulrækken strikkes 4 p r. Nu strikkes ”vristen” over de midterste 12 m, og når der er strikket 13p over disse m, samles 6 m op fra hver side af vristen (fra retsiden). Strik frem og tilbage i r over alle 50 m. Når der er strikket 12 p, tages ind til ”sålen” således: 23 r, 2 gange 2 r sm, 23 r. — Næste p: 22 r, 2 gange 2 r sm, 22 r. – Næste p: 21 r, 2 gange 2 r sm, 21 r.— Næste p: 20 r, 2 gange 2 r sm, 20 r – Næste p: 19 r, 2 x 2 r sm, 19 r. Luk af. Strik en sok magen til.

Montering: Sy arbejdet sm underneden og bagtil. Derefter trækkes silkebånd gennem hulrækken.

PETERs undertøj:

 Du skal bruge: ca. 35 g 3-trådet, hvidt uldgarn og pinde nr. 2

 Undertrøje:

Begynd forneden og slå 56 m op. Strik i rib lige op (1 drejet r, 1 v). Når arbejdet måler ca. 11 cm, lukkes til ærmegab for 5 m i beg af de næste 2 p. Strik derefter 7 p lige op. Nu lukkes de midterste 34 m på næste p. Strik så skulderstropperne over de 6 m i hver side. Luk af, når der er strikket ca. 7 cm.

Ryggen strikkes som forstykket, men uden skulderstropper, det vil sige, at der lukkes, når der er strikket 7 p efter ærmegabslukningen.

Montering: Sy arbejdet sm i siderne og sy skulderstropperne til ryggen. Derefter hækles en række fastm om hele halskanten.

Peter 2

Bukser: (strikkefasthed: 19 m i gl = 5 cm)

Forstykket: begynd foroven og slå 54 m op. Strik rib (1 drejet r, 1 v), men når der er strikket 3 p,. Strikkes hulrække således: * 1 drejet r, 1 v, slå om p, 2 v sm *, gentag fra * til * p ud, slut med 1 drejet r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 3 p rib. Nu fortsættes i gl, idet der strikkes lige op, til arbejdet måler ca. 8 cm (slut med en v-p). Så begynder udt til kilen således: 26 r, saml en lænke op og strik den drejet r (denne udt betegnes herefter som en lænke), 2 r, en lænke, 26 r, – Næste p: v. – Næste p: 26 r, en lænke, 4 r, en lænke, 26 r. – Næste p: v – Næste p: 26 r, en lænke, 6 r, en lænke, 26 r – Fortsæt således med udt på hver r-p, idet der strikkes 2 m mere mellem udt for hver gang, til der er 70 m på p. Nu lukkes for de midterste 16 m, og hver side strikkes færdig for sig, idet der strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af.

Bagstykket strikkes som forstykket.

 Montering: pres glatstrikningen på vrangen og sy arbejdet sm i siderne og langs kilemaskerne. Sno en snor af garnet og træk den gennem hulrækken i ribborten.

Den stribede bluse: (strikkefasthed 19 m i gl = 5 cm)

Du skal bruge: ca. 15 g 3-trådet, lyseblåt uldgarn og ca. 10 g hvidt i samme kvalitet, pinde nr.2, samt 3 tryklåse.

 Forstykke: Slå 64 m op med lyseblåt og strik 10 p rib (1 drejet r, 1 v). Fortsæt derefter i gl med striber, idet der strikkes skiftevis 4 p med hvidt og 4 p med blåt. Når arbejdet måler 9 cm, slås 7 nye m op i hver side til ærmer. Strik lige op over disse 78 m, til ærmekanten måler 3 cm. Nu sættes de midterste 28 m på en maskeholder til halskanten, og hver side strikkes færdig for sig, idet der lukkes for 5 gange 1 m i halssiden. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.Ryggen strikkes som beskrevet til forstykket, men uden halsudskæring, det vil sige, at der strikkes lige op, til ærmekanten måler 6 cm. Derefter lukkes for alle m på én gang.

Montering: Pres glatstrikningen på vrangen og sy højre skulder sm. Derefter samles ca. 84 m op fra retsiden af halskanten (maskerne fra maskeholderne iberegnet) med blåt, og der strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af. Sy den venstre skulder sm på ca. 1 cm mod ærmekanten. Nu samles ca. 40 m op fra retsiden af hver ærmekant med blåt, og der strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy blusen sm i siderne og langs undersiden af ærmerne. Slidsen på venstre skulderlukkes med tryklåse.

G o d     S t r i k k e l y s t !

 

Det smarteste tøj passende til en ca. 35 cm høj dukke –

Sættet omfatter: trusser, bluse, nederdel, jakke, frakke og sko,

 ”Det er skam ”skrædderstrikket” !

Sådan lyder titlen på det flotte strikkede tøj, som passer perfekt til

Den 35 cm høje Perledukke

 Opskrifterne bringes med tak for tilladelsen til Flittige Hænder nu Hendes Verden –

De fandtes på Flittige Hænders Samlesider i nr. 41 af 13. oktober 1964

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (research) ©

Billede1

Du skal bruge: ca, 60 g rødt og 40 g hvidt 3-trådet uldgarn (Beehive Fingering el.lign. kvalitet— dette er anført i opskriften, men findes sikkert ikke mere, dvs. at du blot vælger den garntype, du finder bedst) – Pinde nr. 3, hæklenål nr. 2 1/2, 6 knapper, samt 9 små tryklåse, elastiktråd til taljekant på trusser og nederdel.

Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, rib = ribstrik dvs. 1 r, 1 v, glat = glatstrikning, dvs. 1 p r, 1 p v, fm = fastmaske, lm = luftmaske, indt = indtagning, udt = udtagning , beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, rk = række.

Strikkefasthed: 18 m i glatstrik på p nr. 3 = 5 cm i bredden.

TRUSSER:

Slå 36 m op med hvidt garn og strik 4 p rib og 16 p glat. Tag derefter 1 m ind i hver side på de næste 16 p. Strik 4 p med de sidste 4 m. Nu tages 1 m ud i hver side på de næste 16 p. Strik 16 p uden udt og slut med 4 p rib. Luk af i rib. Hækl langs kanten af hvert bukseben således: 1 fm ned i kanten, 3 lm, 1 fm i den første af de netop hæklede 3 lm, spring 1 m i kanten over, gentag fra beg hele vejen hen.

NEDERDEL:

Slå 140 m op med hvidt garn og strik: * 2 r, 3 v, gentag fra * p ud. Næste og alle følgende p: ret over ret og vrang over vrang. Når arbejdet måler 7 1/2 cm, strikkes 4 p rib. Luk af i rib

Billede2

BLUSE:

Forstykke: Slå 38 m op med hvidt garn og strik 8 p i glat, skift derefter til rødt garn og strik 22 p i glat. Nu tages 1 m ind i beg af hver p, til der er 14 m tilbage. Luk af.

Højre bagstykke: Slå 21 m op med hvidt garn og strik 8 p i glat, idet de 2 m ved bagkanten strikkes r på alle p. Skift til rødt garn. Strik 22 p i glat, stadig med de 2 m ved bagkanten i r. Tag 1 m ind i beg af hver p modsat bagkanten, til der er 9 m tilbage. Strik endnu 1 p og luk af.

Venstre bagstykke strikkes som højre, men modsat.

Ærmer: Slå 28 m op med hvidt garn og strik 8 p i glat. Skift til rødt garn og strik 6 p i glat. Tag 1 m ind i beg af hver p, til der er 4 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Halskant: Sy raglansømmene. Tag 36 m op rundt i halsudskæringen og strik med hvidt garn 8 p i glat. Luk af

JAKKE:

Ryggen: Slå 40 m op med rødt garn og strik 2 p r. Fortsæt med 26 p i glat. Tag derefter 1 m ind i beg af hver p, til der er 14 m tilbage. Luk af.

Venstre forstykke: Slå 20 m op med rødt garn. Strik 2 p r og 26 p i glat. Tag ved ærmesiden 1 m ind i beg af hver p. Når der er strikket 6 p, tages ved forkanten 1 m ind på hver 4. p, idet der stadig fortsættes med indt ved ærmesiden, til der ikke er flere m tilbage.

Højre forstykke strikes som venstre, men modsat.

Ærmer: Slå 28 m op med rødt garn og strik 6 p rib. Fortsæt med glatstrikning og tag 1 m ud i hver side på hver 8. p, til der er 32 m på p. Strik yderligere 4 p. Tag 1 m ud i beg af hver p, til der er 6 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Forkant: Slå 7 m op med hvidt garn og strik ca. 32 cm i glat. Luk af.

Billede3

FRAKKE:

Ryggen: Slå 66 m op med rødt garn og strik 2 p r. Fortsæt i glat og tag 1 m ind i hver side på 9. og derefter på hver 8. p, til der er 56 m tilbage. Strik vrangp tilbage og luk på næste p af til læg således: strik 22 r, luk 12 m af og strik de sidste 22 m r. Fortsæt i glat hen over alle 44 m på p. Strik 4 p og luk af til ærmegab med 2 m i beg af de næste 2 p og derefter med 1 m i beg af de næste 4 p. Strik 27 p og luk 8 m af i beg af de næste 2 p. Luk de resterende m af.

Venstre forstykke: Slå 36 m op med rødt garn og strik 2 p r. Fortsæt i glat (NB! Tag første m på p mod forkanten løs af, så randen af m i kanten danner en fletning). Så tages der 1 m ind ved sidekanten på 9 og derefter på hver 8. p, til der er 31 m tilbage. Strik yderligere 5 p.Tag ind til ærmegab ved sidekanten med 2 og 2 x 1 m i beg af p. Strik 24 p og luk derpå 17 m af fra halssiden. Tag 2 x 1 m ind ved halssiden og luk de resterende 8 m af.

Højre forstykke strikkes som venstre, men modsat.

Ærmer: Slå 28 m op med hvidt garn og strik 4 p r. skift til rødt garn og glatstrikning, idet der tages 1 m ud i begge sider på hver 6. p, til der er 34 m. Strik 3 p yderligere. Luk af til ærmerunding med 1 m i beg af hver p, til der er 16 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Krave: Slå 38 m op med hvidt garn og strik r, idet der tages 1 m ud i beg af hver p, til der er 50 m på p. Slå 8 m op i beg af de næste 2 p. Når kraven måler 2 1/2 cm, lukkes løst af

Bælte: Slå 40 m op med rødt garn og strik 2 p r. Luk af.

Lommeklapper: Slå 7 m op med rødt garn og strik 2 p r. Luk af. Strik en lommeklap magen til.

SKO:

Sålen: Slå 7 m op med hvidt garn og strik 7 p i glat, idet der tages 1 m ud i begge sider af 3., 5. og 7. p. Strik 11 p uden udt og tag derefter 1 m ind i begge sider af næste p, strik 1 p og tag igen 1 m ind i begge sider af følgende p. Strik 1 p og luk af.

Overdelen: Slå 39 m op med hvidt garn og strik 2 p rib, idet 2. p beg med 1 v. 3. p: 14 m rib, 3 r sm, 5 m rib, 3 r sm, 14 m rib. 4. p: rib. 5. p: 13 m rib, 3 r sm, 3 m rib, 3 r sm, 13 m rib. 6. p: rib. 7. p: 12 m rib, 3 r sm, 1 m rib, 3 r sm, 12 m rib. Strik nu 2 p rib og luk af i rib. Sy bagsømmen sm og sy sålen i. Strik en sko magen til.

MONTERING:

Pres alle dele omhyggeligt med et varmt jern over en fugtigt stykke.

Trusser: Sy sidesømmene. Træk tredobbelt elastiktråd gennem bagsiden af ribborten i taljen. Hæft omhyggeligt ender.

Nederdel: Sy bagsømmen sm. Forsyn taljekanten med elastiktråd som på trusserne.

Bluse: Sy side– og ærmesømmene. Buk alle hvide kanter dobbelt til vrangsiden og sy med små sting. Sy 5 små tryklåse i bagkanterne til lukning.

Frakke: Læg de aflukkede 12 m foroven på ryggens nederdel i Wienerlæg og sy det til på vrangsiden. Sy skuldersømmene og sæt ærmerne i. Sy side– og ærmesømmene. Sy opslagskanten af de 8 m i hver side på kraven til op langs siderne af denne. Sy kraven i halsudskæringen, idet kraven skal begynde og slutte 2 1/2 cm fra forkanterne. Sy tryklås i øverste hjørne på højre forstykke, og sy den tilsvarende underlås på lige ved kraven på venstre forstykke. Sy ligeledes underlås på venstre forstykke i hjørnet ved halsudskæringen og den tilsvarende overlås i højre forstykke, lige hvor kraven begynder, så den dobbeltradede lukning kommer til at sidde pænt.. Sy 2 tryklåse i ned langs højre forkant, og underlåsene på venstre forstykke svarende til disse. Forsyn højre forstykke med 6 små knapper. Sy bæltet til over ryggen lige over lægget, og sy en lommeklap på hvert forstykke et stykke ude til hver side for det nederste sæt knapper.

(Der er i vejledningen ikke beskrevet montering af Jakken, men det klarer du sikkert selv med syning af side– og skuldersømmene, isyning af ærmer, samt påsyning af den hvide forkant.) Billederne af dukke Tina i opskriften er alle i s/h.

Billede4

Denne rødstribede kjole får I som ”sidegevinst”

 Kjolen er med i samme opskriftserie og passer til en 43 cm høj dukke, men er du vaks og måler efter, når du strikker, kan du sagtens tilpasse opskriften til din Perledukke.

 Du skal bruge: ca. 50 g hvidt og 50 g rødt uldgarn (Beehive Puffin eller tilsvarende kvalitet), pinde nr. 4, hæklenål nr. 3, elastiktråd og 3 små knapper.

Strikkefasthed: 10 m = 5 cm.

Mønster: 4 p glat med hvidt garn og 2 p r med rødt garn (det giver i hver mønsterstribe en række røde vranglænker på retsiden). Disse 6 p er mønsterp og gentages arbejdet igennem.

KJOLEN: slå 120 m op med rødt og strik 1 retp, derefter 1 ret– og 1 vrangp. Fortsæt i mønster, til arbejdet måler ca. 12 cm (ca. 6 mønsterstriber). Strik på følgende p samtlige m sm 2 og 2 og del nu arbejdet i 15 m til en rygdel, 30 m til forstykket og 15 m til rygdel i modsatte side. Strik 4 cm op på forstykket og slå derefter 1, 3, 11 m til op i hver side til kimonoærmerne. Strik 5 cm mønster og luk af i begge sider for 9, 12 m. Luk de resterende 18 m af på én gang.

Ryggen: (hver halvdel strikkes for sig) Strik 4 cm mønster og slå 1, 3 og 11 m op i ærmesiden. Strik 5 cm og luk 9, 12 m af til samme side. Luk de sidste 9 m af på én gang. Strik den anden ryghalvdel ligesådan, men modsat.

MONTERING: Puffin garn skal ikke presses. Sy skuldersømmene, tag 22 m op ved ærmekanten og strik 3 p r med hvidt garn. Luk af på 3. p. Tag 45 m op i halskanten og strik en lignende bort dér. Sy ærmesømmene og sy nederdelen sm 10 cm op fra kanten forneden. Træk elastiktråd ind i taljen på vrangen og hækl 2 fastmaskerækker langs rygåbningen med 3 knaphuller i sidste rk i den ene side (knaphuller: hækl 1 lm og spring 1 fm i forrige rk over) I den anden side sættes 3 tilsvarende knapper.

God     Strikkelyst –

Og nu skulle din dukke være klar til køligere årstider!

 (Til slut tak til Anna-Marie Nielsen for dit tip angående disse opskrifter.).

P e t e r og P e r n i l l e

Strikkede sæt med hjerter til de to store, populære

Køgedukker (mærket med Køgetrekanten) Peter og             Pernille –  40 cm.

 Opskrifterne bringes med tilladelse fra 1998 fra Alt for damerne.

Opskrifterne blev bragt i Alt for damerne i 50erne. Der kom opskrifter i to omgange med ca. 1 års mellemrum— til indsættelse (skulle klistres ind) i to små hefter. Hefterne kunne man købe ved at indsende 25 øre i frimærker til forsendelsen (tja, og nu koster portoen hele 19 kr. …..) opskrifterne her er fra det første hefte, model Søs Hansen)! Tøjet passer selvfølgelig til alle 40 cm Babydukker, blot du med passende mellemrum måler dit strikketøj på dukken!

 Med venlig hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Forkortelser til alle opskrifter: m = maske, p = pind, omg = omgang, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen.

Billede1

Pernilles Grå kjole med Røde Hjerter:

Du skal bruge: ca. 55 g 4-trådet, gråt uldgarn, og en rest rødt og grønt i samme kvalitet. Pinde nr. 2, og en 40 cm lang rundpind nr. 2—3 små knapper til lukning af slidsen i ryggen. Strikkefastheden: 17 1/2 cm i gl = 5 cm

Billede2
Typemønstret : x = grønt garn, o = rødt garn

Begynd forneden på kjolen og slå 232 m op med gråt garn på rundp. Strik 4 omg r, derefter 1 omg v (til ombukningskant), fortsæt 5 omg r. Nu indstrikkes det grønne mønster og de røde hjerter (se typemønstret). Efter hjertemotivet fortsætter du i gråt, til arbejdet måler ca. 11 1/2 cm. På næste omg strikkes 2 m r sm over hele omg, nu 116 m. Derefter deles arbejdet med 58 m til ryg og 58 m til forstykke. Nu skiftes fra rund-p til alm. Strikkepinde.

Forstykket: strikkes over de 58 m, idet der strikkes rib (1 drejet r, 1 v). Efter 5 p, strikkes en hulrække således: *1 r, 1 v, slå om p, 2 v sm*, gentag fra * til *p ud, slut med 1 r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 5 p rib, fortsæt nu i gl, idet der tages 1 m ind midt på første p. Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra ribborten, slås 8 nye m op i hver side til ærmerne. Strik derefter 8 p lige op over disse 73 m— Nu indstrikkes hjerteborten efter typemønstret, derefter strikkes 5 p med gråt, hvorefter den grønne bort indstrikkes. Strik 3 p efter den sidste bort, sæt derefter de midterste 25 m på en maskeholder (sikkerhedsnål kan også bruges) til halskanten, og strik hver side færdig for sig, idet der lukkes for 2 x 1 m i halssiden. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.

Ryggen: Strik over de 58 m til ryggen, idet der strikkes ribbort med hulrække som på forstykket. Derefter fortsættes i gl med gråt (ryggen strikkes uden mønsterborter). Når arbejdet måler 2 1/2 cm fra ribborten, slås 8 nye m op i hver side til ærmerne, og når arbejdet måler 2 3/4 cm fra ribborten (slut med en v-p), deles det til slids således: strik 40 m (højre side af ryggen) og sæt disse m på en maskeholder (sikkerhedsnål). Strik nu over de resterende 34 m, idet der slås 6 nye m op mod midten (underfald til knaplukningen), som strikkes r på alle p. Strik lige op, til ærmekanten måler 6 cm. Luk af. Nu strikkes lige op over de 40 m til højre side, idet de 6 m mod slidsen strikkes r på alle p. Indstrik 3 knaphuller i slidskanten således: strik de 2 første m, luk for 2 m, strik p ud og slå på næste p 2 m op over de aflukkede m. Afmærk knaphullernes placering på retkanten i venstre side og mål efter denne. Beregn, at det sidste knaphul indstrikkes lige inden aflukningen. Luk af, når ærmekanten måler 6 cm.Billede3

Montering: pres glatstrikningen på vrangen og sy skuldrene sm. Saml derefter 32 m op med gråt på retsiden af hver ærmekant og strik 5 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy kjolen sm i siderne og langs undersiden af ærmerne. Derefter samles ca. 76 m op fra retsiden af halskanten med gråt, og der strikkes 5 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af. Buk søm i ombukningskanten forneden på kjolen og træk et snoet bånd af det røde garn gennem hulrækken i taljen —båndet afsluttes med røde pomponer.

Og nu til Peters matchende dragt:

Gråt drengesæt med Røde Hjerter:

Du skal bruge ca. 65 g 4-trådet, gråt uldgarn, samt en rest rødt og grønt i samme kvalitet. Pinde nr. 2 og elastik til bukserne.

Strikkefastheden er den samme som til Pernilles kjole.Billede4

Busseronnen:

Begynd med den nederste kant på forstykket og slå 73 m op med gråt garn. Strik frem og tilbage i gl, når du har strikket 5 p, strikkes 1 p r på vrangen, derefter strikkes 8 p gl. Nu indstrikkes det grønne mønster, derefter strikkes 6 p med gråt, og derefter indstrikkes de røde hjerter (se typemønstret under opskriften til Pernilles kjole)! Efter hjertemotiverne fortsættes i gl med gråt. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 11 1/2 cm, så lukkes til ærmegab for 5 m i beg at 2 p, og for 2 m i beg af 2 p. Derefter strikkes lige op, til ærmegabet måler 2 1/2 cm. Nu deles arbejdet på midten til slids ved at lukke den midterste m, og hver side strikkes færdig for sig, idet der på første p slås 2 nye m op mod slidsen (ombuk til søm). Når slids-kanten måler 3 cm, sættes de 16 m i halssiden på en maskeholder (sikkerhedsnål), og derefter lukkes i halssiden for 2 gange 1 m. Luk af, når ærmegabet måler 6 1/2 cm.

Ryggen: strikkes som forstykket, men uden slids, det vil sige, at der efter ærmegabslukningen strikkes lige op, til ærmegabet måler 6 1/2 cm, derefter lukkes alle m af på én gang.

Billede5

Ærmerne:

Slå 42 m op med rødt garn og strik 5 p gl, derefter 1 p r på vrangen (ombukningskant) og to p gl. Fortsæt nu i gl med gråt, og når der er strikket 12 p, lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af 2 p, derefter lukkes for én m i beg af hver p, til der er 16 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: Pres arbejdet på vrangen og sy det sm. Buk søm i ombukningskanten langs den nederste kant og forneden af ærmerne. Buk ligeledes søm langs slids-kanterne. Saml derefter ca. 68 m op fra retsiden af halskanten med gråt garn (maskerne fra maskeholderne iberegnet) og strik gl. Når der er strikket 4 p, fortsættes med rødt garn, idet der strikkes 2 p gl, 1 p r på vrangen (ombukningskant) og 6 p gl. Luk af og buk søm i ombukningskanten. Sno to bånd af det røde garn, som sys i hver side af slidsen og afsluttes med pomponer.

Bukserne:

Højre side –  begynd forneden af buksebenet og slå 60 m op med rødt garn. Strik 5 p gl, derefter 1 p r på vrangen (ombukningskant) og 2 p gl. Fortsæt i gl med gråt garn, men når der er strikket 4 p, slås 6 nye m op i hver side. Derefter strikkes lige op, til arbejdet måler ca. 9 cm (slut med en r-p). Nu gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik 25 m, vend og strik tilbage (hver gang der vendes, tages den første m løs af) – strik 20 m, vend og strik tilbage— strik 15 m, vend og strik tilbage, strik 10 m, vend og strik tilbage, strik 5 m, vend og strik tilbage. Strik nu 1 p gl over alle m, idet der samles en maskelænke op i hullerne fra vendingerne og strikkes drejet sm med næste m. Derefter fortsættes i rib (1 drejet r, 1 v), og når der er strikket 4 p, strikkes en hulrække således: *1 drejet r, 1 v, slå om p, 2 v sm*, gentag fra * til *p ud. Slut med 1 drejet r, 1 v. Strik 4 p rib og luk løst af.

Venstre side – strikkes som højre, men med vendingerne i den modsatte side af arbejdet.

Montering: Pres arbejdet på vrangen og sy det sammen. Buk søm i ombukningskanterne og træk elastik gennem hulrækken.

G o d     S t r i k k e l y s t !